Lyserøde bøger bør omfattes med en vis varsomhed i særdeleshed lyserøde ungdomsromaner. Men efter en lang stribe ungdomsbøger med grimt sprog og fuldefester med katastrofale følger giver det et overraskende afbræk at læse en romantisk bog om en ung pige der lider under ugengældt kærlighed – altså i begyndelsen. Men troværdig? Her er kun et ’fucking’ i hele bogen og kun en druktur. Til gengæld er hovedpersonen sød som en Snehvide og klar til at undertrykke enhver antydning af spirende og berettiget jalousi. En enkelt led handling bliver det dog til, men ellers er det ren eventyrprinsesse. Og så har hun i øvrigt ikke en eneste kritisk bemærkning tilovers for hverken forældrene eller storebroderen. Fiktion eller virkelighed?
Handlingen er ikke forudsigelig, for man forventer vel næppe, at det søde kan holde hele bogen ud, men det kan det. Der er lidt humor, og et af de mere oplivende momenter er at Noulas drømmeprins hedder Sven, hans brødre Knud og Valdemar, og hans søstre Margrethe, Benedikte og Anne-Marie.
Men ellers handler det om Noula, der tager på efterskole, hvor hun finder gode venner og en enkelt bitch, som nakker Noulas udvalgte, ikke fordi hun er særlig forelsket, men mere fordi hun vil genere Noula. Se, det er en rigtig bitch!
Så er der lidt ordinær teenagerusikkerhed og filosoferen over livet og kærligheden, men det hele ender lykkeligt i en Bodil-Kjer+Poul-Reichardt-look-alike-scene – med Musens sang som det afgørende indslag. Det er naturligvis dejligt, at det ender godt, men slutningens fem kapitler om ung lykke er måske lige meget nok selv for hardcore romantiksøgende læsere.
Ane Kjærgaard
Noula
208 sider
Borgens
Udgivet: 14.03.2010
Birte Strandby
