Pikej fra Indien og Lotta fra Sverige mødes i New Delhi i 1975. Det er den store kærlighed, og for at komme til sin elskede i Borås cykler Pikej først til Kabul og videre gennem Iran. Den sidste del af turen foregår med tog, og i 1977 bliver han genforenet med Lotta..
Pikej er født som kasteløs inder, men der er glæde og 373 bogstaver i hans navn, og det er blevet forudsagt, at han skal gifte sig med en kvinde, der ikke er inder.
Allerede på sin første skoledag bliver han klar over, hvad det betyder at tilhører den laveste kaste i Indien: De andre elever og læreren må ikke røre ved ham, fordi han er uren, og han modtager sin undervisning siddende uden for klasseværelset. Der er lavet nye love, der med kvoteordninger sikrer, at de kasteløse får adgang til uddannelse, men mange års traditioner lader sig ikke flytte så let, og Pikej oplever, at de lokale brahmin-præster kaster sten på ham for at han ikke skal nærme sig templet. Ikke overraskende befinder den store gruppe af kasteløse indere sig godt med det britiske overherredømme, der ikke diskriminerer på baggrund af kasterne. Da han senere møder Lotta, fortæller hun om de svenske ’kaster’: Adel, borger, præster og bønder.
Pikej er dygtig til at tegne og får mulighed for at komme på kunstskole. Han oplever at blive snydt for sine stipendiepenge, at være lige ved at dø af sult, men han får lejlighed til at tegne den kvindelige kosmonaut Valentina Teresjkova og senere Indira Ghandi. Portrættegningen er også det, der fører ham sammen med Lotta.
Den lange cykeltur er præget af møde med mange sympatiske mennesker. Kun undrer Pikej sig lidt over nordeuropæerne:
… europæerne er mere indstillet på at overholde reglerne, end på at lytte til deres hjertes stemme.
Sverige bliver han kun lukket ind i, fordi en kvinde låner ham et bundt pengesedler, så immigrationsmyndighederne kan se, at han ikke er subsistensløs.
Det er en god og sand på sine steder en rørende historie, og baggrunden – de politiske vinde i Indien – er særlig interessant, ikke mindst hvis man sammenligner med den beskrivelse af miljøet der findes i E. M. Forsters A Passage to India og den mindre kendte Heat and Dust af Ruth Prawer Jhabvala, der finder sted i henholdsvis 1924 og 1923.
Som særlig bonus har det efterhånden noget gammeldags ord, vandrerhjem, fundet en tidssvarende oversættelse: rygsækhotel.
New Delhi – Borås
Per J Andersson
Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild
312 sider
gads forlag
Udgivet: 03.06.2014
