Alle har nok hørt om skoleskyderierne på Columbine High School og Virginia Tech, måske mest på grund af Michael Moores film Bowling for Columbine, men et tjek på nettet afslører, at skoleskyderier har fundet sted med jævne og ujævne mellemrum over hele verden.
Sidste skoledag er Charles’ egen beretning om, hvordan han bliver ham med pistolen, ham der dræber klassekammeraterne.
Charles går i gymnasiet i en lille by tæt ved skov og strand – reklameindslag fra hans forældre der hverken har tid til at opholde sig ved skov eller strand eller til at interessere sig for Charles, der stort set passer sig selv og går i skole, når han har lyst. Det er ikke tit. Charles har to venner, som han selv betegner som tabere. Den ene, Dut, er goth og ser sej ud, men går med langærmede trøjer for at skjule arrene på armene:
Hun ligner en, der har stået alene tilbage mange gange før.
Ideen om en dag at dræbe klassekammeraterne har Charles haft længe, og han samler på episoder, ydmygelser, der berettiger det:
De får, hvad de har fortjent, og mit navn bliver udødeligt.
Han afviser en forelskelse uden at gengælde interessen, og så møder han en, der kan sælge ham et skydevåben. Nok et par skub, og så er han ude over kanten.
Hvert kapitel er indledt med et citat af en gerningsmand fra et skoleskyderi – ikke at forbrydelserne på nogen måde berettiges af den grund:
Our fight is against cruel people, cowards, who take advantage of the kindness of people unable to defend themselves.
Wellington Menezes de Oliveira,
Escola Municipal Tasso da Silveira, 2011
Charles virker ret ressourcestærk, og det er ikke helt indlysende, hvorfor han vælger denne vej til udødelighed, men romanen er velskrevet og turen ned ad bakke godt fortalt af Charles selv.
Søren Poder
340 sider
Turbine
Udgivet: 2015
