En af årets mere interessante udgivelser. Niels Frank sætter sig i hovedpersonens sted og skriver fra en ordblind(?) mands synsvinkel – skønt det med kønnet kan man tvivle lidt på, især efter at han, Nellie, efter heftige tilnærmelser fra den mexicanske enke Mercedes erklærer, at han hellere ville have haft lagkage; mens det med Elain bliver til en romantisk dans.

Nellie er en naiv, ung mand. Han bor hos sin onkel og tante i USA, og en del af handlingen, hvis man kan tale om en sådan, er Nellies eftersøgning efter sin kusine Eileen. For at begynde eftersøgningen et sted anvender Nellie på opfordring fra en filminstruktør – Polanski er fornavnet – et scrabblespil og tager udgangspunkt i bogstaverne i All them Witches. Det giver efter en del krumspring med spektakulære ortografiske tilbøjeligheder resultatet: Ta hel til Mewico. Så det er der Nellie tager hen. Romanen slutter med onkel Benns sygdom og død.
Handling og plot ser man ikke rigtigt noget til, men det er også stilen der er så bemærkelsesværdig. Som i Faulkners The Sound and the Fury og Joyces Finnegans Wake er det en ’stream of consciousness’ der bærer romanen, og som de to nævnte forfattere er Frank tro mod sin hovedperson og fortællerstemmen autentisk både på dansk:

Å for Himmelens skyldt hvoffor ska det heel vær så så forbannen Byrogratis…. altmens at Folk fagtisk blir myrdtet rundtom! DE ka ryg&rejs ka DE

og på engelsk

I say I coud take car of My Self damit!

Man tror på den naive stemme og bliver i tilgift mindet om Forrest Gump og hans vinkel på verden. Også layoutmæssigt er der harmoni, romanen er layoutet som et stilehæfte med jævnlige mængder af over- og understregninger.
Det er et imponerende men ikke et let tilgængeligt projekt. Det letter på forståelsen at læse romanen højt.

Niels Frank
280 sider
Gyldendal
Udgivet: 22.02.2013