Sarajevo-roulette – Meget mere kompliceret end russisk
I det sønderskudte Sarajevo sidder cellisten og spiller Adagio af Albinoni – et musikstykke der ifølge cellisten skulle indgyde håb, fordi det er rekonstrueret på grundlag af kun fire takter. Cellisten sidder, hvor en bombe har dræbt 22 mennesker, der stod i kø for at købe brød.
Snigskytterne i bjergene tynder lidt ud i Sarajevos befolkning hver dag, og det bliver er projekt for dem at få ram på cellisten, og på det håb og den menneskelighed, han er kommet til at symbolisere. Pilen er skarpskytte i byen, og det bliver hendes opgave at beskytte cellisten. Kenan er familiefar og må tage den farefulde tur gennem byen for at hente vand til sin familie og sin stolte og stædige underbo, efter at vandforsyningeren er brudt sammen, og Dragan skal kun passere to farlige kryds mere, så kan han få sit brød.
Sarajevo var belejret fra 1992 til 1996, og bomben der dræbte 22 mennesker og sårede 70 faldt den 27. maj 1992. Cellisten Vedran Smailovic spillede Adagioen hver dag de næste 22 dage. Pilen er også baseret på en eksistens, men herudover er romanen fiktion, omend troværdig og måske sandfærdig i dens gengivelser af frygt, håb og håbløshed.
Gennem de fire hovedpersoner møder vi krigen i hverdagen: Jubeldans, når strømmen kortvarigt kommer tilbage, resignation, når mennesker løber over krydset og den ene rammes af kuglen fra snigskytten, larmen fra granaterne, der falder hele tiden – i gennemsnit 329 granater om dagen ifølge efterskriften. Det er naturligvis også fortællingen om, hvad der sker med mennesker, der lever med forskellige udgaver af frygt. Og et svar på, hvorfor ikke alle flygter. Hurtigt læst, men ikke hurtigt glemt.
Forfatter: Steven Galloway
Oversat af Henrik Enemark Sørensen
240 sider
Cicero/Chr. Erichsen
Birte Strandby
