Hvad ved vi om neandertalerne – udover måske at de levede for 400.000 til 40.000 år siden, hvorefter de tabte kampen til homo sapiens?

Hvis det er den viden, vi går rundt med, så kan vi kun blive beriget af Rebecca Wragg Sykes’ bog om neandertalerne. Med udgangspunkt i ældre og nylige fund fortæller hun levende og engageret om de nysgerrige og begavede slægtninge med anlæg for planlægning, tilpasning og teknologi.

Neandertaler er et værk med mange overraskelser, og det er heller ikke uinteressant, når man hører om, hvordan lærde i generationerne før os har vurderet nogle af fortidsfundene. Eksempelvis blev et skelet af en neandertaler i 1872 antaget for at være en ‘forvildet russisk kosak med leddegigt, brækket ben og bøjede lemmer fra en lang karriere til hest i kavaleriet’. De kraftige øjenbryn blev udlagt som opstået på grund af hyppig sammentrækning grundet smerterne fra de nævnte skader. Med til historien hører også den tids modstand mod, at mennesket skulle være opstået via en lavere art.

Ud fra skeletter og tandsæt fra børn kunne man afgøre, at neandertalerne havde et andet tempo på deres liv og opvækst. Blandt andet skiftede børn tænder et – tre år tidligere, end de gør i dag. Noget andet er, at neandertalerne havde større øjne og bedre kunne sanse i lyssvage omgivelser, og deres hørelse var mere følsom end vores. Tidligere mente man, at neandertalere ikke blev meget mere end tyve år, men nu taler sandsynligheden for, at de kunne nå til 70, eller at deres levetid ikke var så forskellig fra den, homo sapiens har oplevet i forskellige tidsaldre.

Neandertalerne har været i Europa, Asien, Afrika og har tilpasset sig alle former for klima. Sykes fortæller om, hvordan deres dyreverden har været anderledes end vores. Man har fundet spor af hyæner, flodheste og elefanter i Yorkshire, og kan nu også se, hvordan faunaen har tilpasset sig temperaturerne på kloden.

For 45.000 år siden begyndte klimaet at blive ustabilt, og det kan have været en medvirkende årsag til neandertalernes forsvinden. Sykes foreslår desuden, at en smitte – overbragt fra homo sapiens – kan have været medvirkende dødsårsag. Hovedtesen er dog stadigvæk, at neandertalerne isolerede sig i små grupper med små genpuljer og intern reproduktion til følge. Det modsvares til gengæld af den kendsgerning, at der har været en del kontakt og krydsformening mellem neandertalerne og homo sapiens.

Såvel tekst som oversættelse formidler både begejstring og overraskelse over de arkæologiske og genetiske landevindinger, og det er en forbløffende god bog – også hvis man sædvanligvis foretrækker fiktion fremfor faglitteratur.

Genetikken er under stadig udvikling, og man kan kun vente med spænding på de næste forskningsresultater. 

Neandertaler

Liv, død, kunst og kærlighed

Oversat af Sigurd Toftdahl Terkelsen

Rebecca Wragg Sykes

401 sider

Turbine

Udgivet: 2022

Birte Strandby