Ensomhed er blevet et aktuelt emne. Ikke bare ensomheden under coronaen, men den tiltagende ensomhed, som vi alle møder i stadigt højere grad, en følgevirkning af den måde hvorpå vi har indrettet vores samfund.
Et grotesk eksempel på vores ensomhed er virksomheden Rent-a-Friend. Her kan man leje en ven eller veninde, der går med på shopping, i teatret eller med ud til middag. Konceptet er opfundet i Japan, men Rent-a-Friend er amerikansk, og på deres netside kan man finde ca. 620.000 platoniske venner. En af ‘vennerne’ fortæller, at hun arbejder for ‘ensomme karrieremennesker mellem 30 og 40, som arbejder meget og ikke har tid til at skaffe sig venner.’ Det er mennesker, man betaler for at gøre sig selskab, men snart kommer robotteknologien med deres bud på nye venner.
En engelsk undersøgelse viser, at ensomhedsproblemet er stigende, og det var det også før coronaen. Sociale medier bidrager til ensomheden, mennesker der dropper deres Facebookside vil ofte foretage sig mere sammen med familie og venner. Forbløffende nok bidrager også åbne kontorlandskaber til ensomhedsfølelsen, og det medfølgende støjniveau udløser stress, når det overstiger 55 decibel.
Det skræmmende er, at ensomheden er farlig. En ny undersøgelse dokumenterer, at mennesker der har været ensomme i barndommen har større sandsynlighed for at udvikle kræft senere i livet. Desuden påvirker ensomhed kroppen på samme måde som stress og skader immunforsvaret. Til gengæld er det tydeligt, at gode sociale relationer forøger livskvalitet og helbred betragteligt.
Ensomhetens århundre rummer megen nytænkning, og der henvises til mange nye undersøgelser. Eksempelvis er det nu fastlagt, at det er optimalt at arbejde hjemmefra i halvanden dag om ugen. Det kan man gøre uden, at isolationen bliver generende. Gør man det i længere tid, øges følelsen af ensomhed.
Også vores byrum påvirker ensomhedsfølelsen, specielt byrum hvor man installerer bænke, der ikke er rare at sidde på i lang tid ad gangen. Der skabes ingen kontakter. Livet skal tilbage i landsbyen, ikke i bycentret, og det betyder et opgør med den nyliberale kapitalisme, der som bekendt også er årsagen til en del af vores andre kriser. Nogle statsledere har reageret på behovet for fællesskabet: Den new zealandske statsminister vil holde op med at bruge traditionelle økonomiske mål for at beregne nationens budgetpolitik og -mål og i stedet anvende mere socialt bevidste kriterier såsom miljøhensyn, uddannelse, social retfærdighed.
Ensomheden synes at være endnu en effekt af vores andre kriser. Forfatteren peger på sammenhænge og løsninger der kan virke både for fællesskabet og for den enkelte.
Ensomhetens århundre
Hvordan finne sammen i en verden som splitter oss
Noreena Hertz
Oversatt av Lene Stokseth
386 sider
Res Publica
Udgivet: 2020
Birte Strandby
Trackbacks/Pingbacks