Nazisten og psykiateren er udgivet næsten samtidigt med biografien om Karl Dönitz og det tredje riges sidste dage. Og som i biografien om Dönitz får man et nuanceret indtryk af hovedpersonen: Göring tror på nazismen, og han kan ikke have været uvidende om de uhyrligheder denne ideologi medførte. Men i retssalen i Nürnberg agerer han flamboyant taler, og det er hans mål at få sine 21 medanklagede til at forsvare sig selv, være stolte over deres handlinger og acceptere sejrherrernes straf samlet som en gruppe. Det vil ifølge Göring give beundring og senere hæder fra fremtidens tyskere.
I tolv timer over to dage portrætterer Göring det nazistiske Tyskland og sin egen andel i ledelsen.
Det eneste motiv … var min brændende kærlighed til mit folk, dets skæbne, dets frihed, dets liv …
Stemningen i retten er positiv overfor Göring, men så viser man en film om koncentrationslejrfanger, og Görings stort anlagte forsvar falder til jorden.
Dr. Douglas M. Kelley er psykiater og skal sikre, at de nazistiske ledere er mentalt i stand til at blive dømt i Nürnberg efter 2. verdenskrig. Det er de, men Hess simulerer et belejligt hukommelsestab, der siden forsvinder igen.
Kelley følger en del af den 218 dage lange retssag og får lejlighed til at observere gruppedynamiske reaktioner med hensyn til aggression, kriminel motivation, skyldiges forsvarsmekanismer og depression og forskellige personligheders reaktioner på den juridiske proces.
Göring blev som bekendt dømt til hængning, men tager i stedet en ampul med cyankalium. Hermed placerer han sig i eget perspektiv i klasse med de andre ‘store’ tyskere: Hitler, Himmler, Goebbels.
Han efterlader sig et brev hvori han fortæller, hvor han gemte ampullerne, og undskylder overfor de sikkerhedsfolk, der burde have fundet ampullerne i cellen.
Det endelige spørgsmål til en psykiater er naturligvis, om de var onde eller sindssyge, disse naziledere. Fandtes en nazistisk bakterie? Kelley afviser det. Han observerer neuroser, men der var kun to fællestræk for de tyske ledere der blev stillet for retten i Nürnberg: Den vældige energi de lagde i deres arbejde, deres fokus på målet og den dermed følgende tilbøjelighed til at ignorere midlerne. Det er ca. samme konklusion, som Hanna Arendt kom frem til. Görings personlighed er en af gåderne i bogen, en anden gåde er hvorfor Dr. Kelley begik selvmord på samme måde som Göring 10 år senere. Kelleys kone afviste enhver sammenhæng mellem de to dødsfald
Göring og Hess udgør interessant læsestof, og den sideløbende beretning om Dr. Kelley sætter tingene i perspektiv, men Nazisten og psykiateren har også mange detaljer af variabel interesse, om Görings afvænning, om Kelleys hus i Kensington, og man kan blive lidt i tvivl om, hvad der er bogens præcise fokus.
Jack El-Hai
Nazisten og psykiateren
Hermann Göring og Dr. Kelley. Skæbnesvangert møde under slutspillet af anden verdenskrig
Oversat af Ole Steen Hansen
Gyldendal
Udgivet: 2017
Birte Strandby
