Ungdomsroman
Tv-stationerne elsker at vise billeder af ofrene, som om det kun er dem, der lider.
Joe er yngste medlem af en dysfunktionel familie. Hans far blev dræbt, da Joe var ni år gammel. Hans pilleafhængige mor er rejst hjemmefra, og hans storebror Ed sidder på dødsgangen, dømt for mord. Tilbage er tante Karen og storesøster Angela.
Joe har ikke set sin bror i ti år, men nu har Ed fået dato på sin dødsdom, og Joe rejser til byen Wakeling, så han kan besøge ham i fængslet. Han har ikke nogen penge, men han får tilbudt et midlertidigt job, og han finder en lejlighed ikke så langt fra fængslet.
Måske har Joes bror ikke begået den forbrydelse, han nu skal dø for. En sagfører forsøger at få dommen anket eller Ed benådet.
Joe er 17 år gammel, og en af de ting han husker fra sin barndom er de to store søskende der knoklede med at skovle sne, så deres lillebror ikke blev skuffet juleaften og troede, at julemanden havde fået at vide, at han ikke havde været sød. Og han husker en fødselsdag; ind imellem har familien også fungeret.
Manden der dræbte Joes far fik fire års fængsel, og det begynder at gå op for Joe, at det er helt ude af proportioner med Eds dødsdom for et mord, han ikke har begået.
Midt i forvirringen dukker Nell op og gør Joes tilværelse tålelig. Men selv i forbindelse med Nell er der problemer.
Når månen står op er en barsk bog, og den styrker ikke ligefrem tilliden til statens retfærdighed. Samtidigt giver den et glimrende portræt af det unge menneske der vokser frem på trods af urimelige vilkår.
Dødsgangen er et sted for nedbrudte mennesker
De kan ikke reddes,
de er vredet helt ud af form
af de revner og skår, de har pådraget sig.
Og hvad gør man med ting, der er gået i stykker?
Når månen står op
Sarah Crossan
Oversat af Henrik Enemark
392 sider
Straarup & Co
Udgivet: 08.05.2019
Birte Strandby
