Norske Tore Kvæven udgiver nu sin historiske roman ”Når landet mørkner” på dansk. Romanen høstede b.la hjemlandets ”Brageprisen” i 2018 og Sørlandets litteraturpris i 2019. Den norske forfatter og bonde Tore Kvæven, der tidligere har udgivet vikingeromanen ”Hård er mit lands lov”, opnåede stor anerkendelse fra landets anmelderkorps for denne store historiske roman, der tager os med til Grønland tilbage i år 1293 og frem.

Handlingen udspiller sig på Grønland, hvortil en gruppe – hvide – mennesker har emigreret til fra Island. De har i årenes løb bosat sig langs Grønlands vestkyst. De hvide har med tiden delt sig, da nogle forsat tror på naturtroen og ånderne, mens andre er blevet omvendt af de tilrejsende kristne (Hvidekrit). De lever under hver deres høvding i et samfund, hvor de er afhængige af naturen. Der lever i sagens natur også en gruppe indfødte inuitter, skrællinger, blandt dem.

Bogen tager sin begyndelse i 1293, hvor mørket falder på landet. Det er blevet vanskeligere at jage og skaffe sig føde. Velstanden er borte. Nogle vælger at emigrere. Bogens hovedperson er den unge, handlekraftige Arnar Vilhjalmson, der er hedning og 15 år ved fortællingens begyndelse. Under en – sjælden – hvalrosjagt gør han sig bemærkelsesværdigt til kende, idet han leverer det afgørende hug i hvalrossens hovedskal. Efter jagten møder han kort den unge kvinde Eir, men han forelsker sig på stedet.

Arnar er en ambitiøs og viljestærk ung mand. Han ønsker at bygge en gård mod øst; inde i Jøkeldalen, da farens gård i Dyradal er til den mindste side. Faren advarer ham – b.la. fordi de indfødte, der kaldes skrællinger, kan overfalde og slå ihjel. Men Arnar sætter sig imod og drager til deres høvding, Himin-Gorm, der pure afviser hans anmodning.

Arnar har dog heldet med sig. Han gør nemlig store fund af kostbart drivtømmer, som han til høvdingens vrede bytter væk til en gård i Vesterbygd. Ejeren Bergfinn ønsker sammen med sin familie at emigrere, fordi det er dårlige tider. Han behøver tømmer for at reparere sit skib forud for rejsen, der skal føre dem til Austerbygd, hvorfra ønsket er at kunne rejse videre til Island eller Norge.

Nu er Arnar pludselig bosiddende ved fjorden, hvilket er lig med en lavere status. Men han arbejder sig hurtigt op. Drømmekvinden Eir møder han gentagne gange, dog altid i hemmelighed. For Eir vil ikke stå frem med deres kærlighed og trækker sig prompte, når Arnar udtrykker sin kærlighed. Men hvorfor dog?!

Pludselig en dag angribes Arnars gård af ryttere. Fire af Arnars heste dræbes. Han får besked om, at Eir er lovet væk. Der er indgået en handel mellem Eir, hendes mor (faren er død) og den udkårne mand, som har lovet at tage sig af dem og sørge for deres fornødenheder. Eirs udkårne vil dræbe Arnar, hvis ikke de to holder sig fra hinanden. Men hvordan skal de ignorere kærligheden?

Tore Kvæven skriver med store indlevelse og autenticitet om livet i Grønland tilbage i 1294 og frem. Fortællingen er velfortalt og gribende som få! Læseren mærker fra første færd, at der ligger et stort og velresearchet arbejde bag. Det er meget imponerende.

Udover en rørende historie om en ung, idealistisk og virkelysten mand, der kæmper for at skabe sin egen gård er det også en bemærkelsesværdig kærlighedshistorie. Det hele er fortalt på en baggrund af smukke, vilde og fantastiske naturbeskrivelser, der rækker langt ud over det sædvanlige. Tore Kvæven tager os nemlig med til jagter og også helt ind i dyrets hoved og tanker. Beskrivelsen af en sulten og syg isbjørns desperation gav mig tårer i øjnene. Der kan let drages paralleller til nutiden, hvor isbjørne lider under klimakrisen.

Læseren får en unik fornemmelse og forståelse for levevilkårene i datidens Grønland, hvor bosætterne forsøgte sig med at dyrke landbrug, samtidig med at de drev jagt til lands og til vands. Forfatteren minder os om, hvilken knaphed der var på ressourcer som fx jern og tømmer.

”Når landet mørkner” giver en god fornemmelse af hverdagslivet i år 1294 og frem, hvor høvdingene bestemte og hvor naturen dikterede hvad, der var at gøre med. Det var en barsk tid, hvor slægtskab, traditioner, ære, stolthed og gamle skikke betød uendeligt meget. Sygdom, krig og naturens luner gør, at man aldrig kan vide sig sikker på noget. Blandt bosætterne findes både hedningen og kristne, hvilket afstedkommer gnidninger og konflikter. Men en ting står sikkert: Enhver må kæmpe for dét, man tror på og således også Arnar, der har sit hjerte kær for Eir.

Jeg nød til fulde den velfortalte og –komponerede historiske roman, der tager os med mange år tilbage i tiden og til et sted, der desværre sjældent skildres i romaner. Tore Kvæven skriver letlæseligt og flydende. Jeg havde gerne set, at der var et oversigtskort, der viste Grønland og vestkysten. En ordbog over gamle ord og udtryk kunne også være til hjælp for mange læsere. Det er næppe alle, der ved hvad Vinlandet, skrællinger, næs, kavdlunakker og tun betyder, om end det er smukt at se, hvordan de ord er med til at bibringe fortællingen autenticitet og sjæl. Sproget er med andre ord gammelt, og der er mange dialoger.

Med ”Når landet mørkner” får du en helstøbt historisk fortælling om Grønland. Den er dramatisk med kampe og konflikter, dybt fascinerende i skildringerne af hverdagslivet og uhyre smuk i sine naturbeskrivelser. Men mest af alt er det en gribende kærlighedshistorie, der fortælles på et uendelig velorkestreret bagtæppe. Arnar og Eir er to nuancerede og interessante karakterer. Deres historie må du ganske enkelt læse! Tore Kvæven fortæller så spændende og indlevende, at du tror, han har været i en tidsmaskine. Jeg istemmer mig de norske anmelderes store applaus!

Når landet mørkner

Forfatter: Tore Kvæven

Oversættelse af: Louise Ardenfelt Ravnild

Forlag: TURBINE

516 sider. Hardback

Udgivelsesdato: 8. 9. 2020

Anmelder: Nønne Lønne Votborg