Spraglet og forvirret, mærkeligt emne, personer, der er svære at holde styr på, men jævnt underholdende på en siciliansk-mafiaagtig, familien-er-alt måde.
Efter en pludselig landing i familiens skød med hurtig præsentation af den omfattende personkreds opdager man som læser, at Tito, familiefaderen, er romanens hovedperson. De øvrige karakterer er hans hustru, børn, børnebørn, den gamle faster og dennes hjælper Dana, omtalt som den rumænske kvinde – samt de udefrakommende, eksotiske indslag, Dante og Irina.
Først et godt stykke inde i læsningen, afsløres det, at romanens store gåde er Titos mor, der er omtalt både som luder og helgeninde, men ellers er ukendt og unavngiven, hvad der har naget ham hele hans liv.
Det er en spøjs fortælling med mange forskellige tråde og oplæg som man som læser forventer vil blive forfulgt, men i stedet fuser de ud. Eksempelvis har Dana og Tito en affære, og Dana beskyldes af familien for lumske hensigter, men tråden følges ikke. Det samme gælder arvesagerne, forholdet mellem Titos døtre og forholdet mellem Dante og Santi: Tydelig indledning, involvering af store følelser og så ikke mere. Muligvis realistisk men det tager tid for læseren at afgøre, hvori hoveddramaet består. Det eneste der ikke flader ud er Titos søgen efter sin mors identitet, og det er også en ond og mærkelig beretning.
Hvis man ser nærmere på fortællingen, handler den også om det rolige familieliv, hvis cirkler pludselig rammes af kometer, først Dana og dernæst Dante og Irina, der med deres oplevelseslyst og seksualitet skubber til hele familien, hvorefter familien opdager, at det største drama ligger i slægtshistorien.
Forfatter: Simonetta Agnello Hornby
Oversat af Birgitte Grundtvig Huber
272 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 12-05-2009
Birte Strandby
