Det er historisk set takket være romanen, at mennesket for alvor flytter ind på Europas scene som individ.

Det skriver Peter Nielsen i forbindelse med essayet om Kirsten Thorups Bonsai, der af kritikerne blev dømt ‘hæmningsløs biografisme’, men som ifølge Peter Nielsen har helt andre budskaber om forvandlinger, om mennesket som et træ før og efter bonsai, som noget naturligt og som et stykke kunst. Nina, hovedpersonen i Bonsai, forvandler sig, først da hun som teenager tager til hovedstaden og aflægger sin dialekt, dernæst da hun møder Stefan, og senere da han erkender sin homoseksualitet. Slutteligt da hun som forfatter hæver sig over alle forvandlingerne og skaber egne kunstværker.

Nielsen kalder det for den vestlige verdens ombygning af identiteten og sammenligner Thorups Bonsai med Salman Rushdies Midnatsbørn.

Og det er ikke kun identiteten der bliver ombygget i de 14 romaner, forfatteren tager under behandling. Det handler også om faderopgør, om erindring og om grænser. Med de forskellige essays får vi en analyse af individet og af romanerne, der ‘bedre end nogen anden kunstnerisk form formår at reflektere de samfundsmæssige forskydninger og give plads til en anden erkendelse end den, der kommer fra politik og historie’. Det sidste er nok så vigtigt, ikke mindst når det kommer til den ungarske nobelpristager Imre Kertész, der var i Auschwitz og Buchenwald under 2. verdenskrig. Kertész holder holocaust levende i sine bøger, men lægger afstand til enhver form for selvbiografi. Det handler om at fremstille det uforståelige.

Tyske Christa Wolf har skrevet romanen Kassandra. Som Günther Grass var nazist i sine unge dage, så havde Christa Wolf som ung arbejdet for Stasi. Det gør hende til både medskyldig og offer for DDR-regimet, og denne tvetydighed kommer til udtryk i Kassandra, der er fanget mellem loyalitet mod to modsatrettede magter. Kassandra har fået seerskens gave, men fordi Kassandra afviser guden Apollon, sørger han for, at ingen tror på hendes spådomme. Kassandra i Wolfs roman er i Troja hos sin far Priamos. Den trojanske krig fandt sted, fordi Priamos’ søn, Paris, bortførte Den skønne Helene og bragte hende til Troja. Derfor stiller hendes mand, Menelaus, med sin og sine allieredes hære. I Wolfs udgave er Helene ikke i Troja, men er i stedet taget til Egypten. Dermed er hele krigen baseret på en løgn, og hermed leverer Wolf en ny fortolkningsnøgle der kan bidrage til europæernes forståelse af egen tid.

Med Peter Nielsens fortolkninger kommer vi tæt på europæiske fortrængninger og kollektive forglemmelser. Det er både nedslående og oplivende. Vi møder Orhan Pamuk, Houellebecq, Marguerite Duras, Herta Müller, og hvis man nyder disse forfattere, så har man også brug for at læse Peter Nielsens analyser, der i flere tilfælde giver os den vinkel, vi ikke lige så i første læsning.

Med fortællingen går jeg i døden

Essays om den nye europæiske romankunst

Peter Nielsen

244 sider

Informations Forlag

Udgivet: 2021

Birte Strandby