Det er ikke luther lagkage
I 2017 er det 500 år siden Luther smækkede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg, og der er planlagt adskillige fejringer i den anledning. Men før vi begynder på skåltalerne, er det måske nok så interessant at lytte til kritikken, for en sådan findes også. Frederik Stjernfelt tilbageviser syv myter om Luther, herunder at han skulle have indført religions- ytrings- og tankefrihed, have adskilt stat og kirke, at han bidrog til demokratiets fremvækst, og at hekseprocesser var katolske – ikke lutheranske.
Luther blev i en tidlig alder teologisk professor ved universitetet i Wittenberg. I 1517 indså han, at det afgørende for frelsen er troen, og at alt på det åndelige niveau er prædestineret, så vi kan hverken gøre fra eller til. Det var det der grundlæggende skabte konflikten med den afladsindustri, som den katolske kirke havde opbygget. Man kan sige, at Luthers reformation dermed er et tilbageskridt til skriften – ikke et fremskridt – til en oprindelig kristendom uberørt af al senere opstået overtro.
Reformationen fulgtes med en medierevolution, og mere end 10.000 religiøse skrifter blev trykt i mere end ti millioner eksemplarer, både protestantiske og katolske.
Med denne datidens mediestorm blev reformationen anledning til en bondekrig i 1525 hvor bønderne angreb katolicismen i forventningen om at have reformationen på deres side. De fremsatte en række krav, såsom at enhver menighed vælger sin egen præst, at livegenskab afskaffes, at omfanget af hoveri aftales, og at der ydes løn. Det var Luthers holdning, at bønderne skulle slås ned som gale hunde, og det blev de, 8.000 mennesker.
En af dagens myter om Luther, er at han var tilhænger af ytringsfrihed. Den holder ikke en meter. Luther brugte ordet frihed, da han selv havde behov for at tolke Bibelen på en anden måde end den katolsk foreskrevne, men tillod ikke senere, at andre gjorde det samme, ej heller var der plads til forskellige fortolkninger eller debat.
Luther besidder en guddommelig garanteret adgang til sandheden …
Eller med Luthers egne ord:
Den som sætter sig op imod mig i en sag og ikke vil vige, han skal og må være fortabt.
Luthers tolerance overfor liberalistisk tænkning kan ligge på et meget lille sted, og det dokumenteres at den demokratiske proces befinder sig langt fra Luthers intentioner. Tværtimod gik Luther ind for en konsekvenspædagogik der gjorde det umuligt at lære noget uden trussel om korporlig straf. Ubetinget lydighed er det vigtigste af alt, og fornuft fører folk væk fra sandheden:
Derfor er der blandt alle farligheder … ikke noget, der er farligere end en højtstræbende, egensindig fornuft.
Bogens sidste kapitel handler om, hvordan Luther kan være blevet tillagt så mange fremskridtsvenlige tiltag og oven i købet er havnet i en dansk demokratikanon. Også her har Stjernfelt forklaringer der om ikke fritager så i hvert fald foreslår, hvordan man kan tage så meget fejl.
Også Luthers kvindesyn er bemærkelsesværdigt:
… Kvinden skal være hjemmets hersker, det viser skaberværket ved, at de har bred bag og lår, så de skal sidde stille.
Og
Kvinder savner legemsstyrke og åndsevner. Manglen på styrke tolererer vi, fordi mændene forsørger dem. Åndsevner ville vi ønske, de havde, men vi er nødt til at tåle dem som de er.
Frederik Stjernfelt
Syv myter om Martin Luther
176 sider
Gyldendal
Til tiden
Udgivet: 24.03.2017
Birte Strandby
