I den tilbagevendende diskussion om hvorvidt krimi kan være synonymt med litteratur, udgør denne roman et interessant indslag. Ganske vist er det en spændingsroman og dermed ikke helt en krimi, men det litterære projekt fungerer rigtig godt i den første del af bogen, men ender med at udvikle sig til at blive mere krimi end litteratur. Oven i købet er der kortvarigt udsigt til ’svindel’, det vil sige guddommelig indgriben i form af en krokodille, der gør anstalter til at ville æde skurken.
Der går i øvrigt Hitchcock i slutningen, og selv om det er en glimrende slutning står den lidt i modsætningsforhold til resten af romanens barske socialrealisme, der fremstiller Cuba som håbløshedens land og cubanerne som enten prostituerede, alkoholikere, potentielle flygtninge på vej til Key West eller alle tre dele. Denne stemning af velformidlet håbløshed kan i øvrigt sammenlignes med den stemning, der præger romaner fra Spaniens sidste år med Franco (skildret af blandt andre forfatterne Rosa Montero og Mercé Rodoreda).
Romanen handler om Frank, rockmusiker, sangskriver og storebror til sangeren Martin. Martin bliver dræbt i et ledt, racistisk overfald, og Frank har lovet at bringe hans aske til Cuba, hvorfra deres mor kommer. Franks ophold er præget af druk og mareridt, men han har åndsnærværelse nok til at forelske sig i Sandra, der har en særlig dagsorden og forresten bor sammen med Walfrido, som er jaloux, desperat og aggressiv. Handlingen er måske banal, men fremstillingen er inddragende, og det er vanskeligt ikke at blive grebet af drabet på Martin, miljøerne – Cuba og København – og den endelige jagt.
Preben Haarup
260 sider
Forlaget Sohn
Udgivet: 09.04.2011
