Hvad har Lasse Ernst, Søren Jessen, Niels Lund og Morten Kirkskov til fælles?

Svar: De har alle inden for samme måned udgivet en roman med en mandlig hovedperson, der har været udsat for forældresvigt. I Vildnisset og Før det sidste handler det om en far med tiltagende alkoholproblem, I Kapgang dør moren, og faren fraskriver sig ansvaret, og i Man dør kun en gang dør faren. Fælles for de fire hovedpersoner er også antallet af søskende. Søsteren i Vildnisset og broren i Man dør kun en gang er mentalt handicappede og trækker kraftigt på hovedpersonens omsorgsgen. Der er også ligheder i synsvinkler og tilbageblik, men heldigvis er der stor forskel i skrivestil, og alle fire bøger er udmærket læsning.

Man dør kun en gang begynder med farens dødsfald. Hovedpersonen, Aleksander, har ikke set sin far i flere år, for ham døde han allerede, da han flyttede fra familien. Men nu opsøger han sammen med sin retarderede bror farens enke og datter for at deltage i begravelsen.

Romanen foregår dels i nutiden, ved begravelsen herunder mødet med familien og den tiltrækkende kusine, og dels beskrives i tilbageblik hvordan faren var, og hvorfor familien dengang opløstes, hvordan faren døde første gang,

Der er sproglige nyanvendelser:

I min krop skvulper en blanding af adrenalin og ængstelighed …

en gestus, der æder mit mæle

måske er forskellen imellem de to infinitesmal …

Det gennemgående tema er Aleksanders forsøg på afklaring af fortiden og et næsten opgør med nutiden, og det er godt fortalt, poetisk i sin brug af gentagelser og med personer, der er nedslående troværdige.

Forfatter: Lasse Ernst
238 sider
Forlag: People’s Press
Udgivet: 15.04.2010

Birte Strandby