Smuk børnebog for de mindste om ensomhed, fare og venskab

Siderne er dekorerede med enkle, fuldsides illustrationer i klare farver. Fisken er blå, den store fare – en stork – er repræsenteret ved røde ben, vandplanterne er grønne, og så er der jo mørkt nede på bunden af søen.

Historien handler om en lille blå fisk, der er ensom. Men en dag opdager den syv små æg, som en frø har efterladt. Den blå fisk holder øje med æggene, og de udvikler sig langsomt til haletudser. Den blå fisk leger hver dag med haletudserne, men en dag kommer der en fugl, der vil æde haletudserne. Den lille blå fisk laver et vældigt postyr for at forsvare sine venner, og fuglen flyver væk igen. Før den flyver væk taber den syv små æg, som har siddet klistret fast på dens ben.

En dag bliver haletudserne til frøer, og så svømmer de op på land og vender ikke mere tilbage. Den lille blå fisk bliver ensom igen, men så opdager den de syv æg, som storken efterlod, og de viser sig at indeholde nogle nye venner, der ikke har planer om at gå på land.

I bedste eventyrstil oplever den lille blå fisk, hvordan det er at være ensom og blive forladt, og at det er muligt at blive glad igen. Dermed bekræfter historien, at man kan overleve svigt og rummer derved en forsikring om tryghed. Netop trygheden var en essens som psykologen Bruno Bettelheim tillagde eventyrene: Muligheden for at opleve en lykkelig slutning, selv om man havde en rå og ubarmhjertig tilværelse inden.

Pia Vallø

Theis Vallø Madsen

32 sider

mellemgaard

Udgivet: 02.12.2013