Om kunsten at være delebarn

Magda har netop boet hos far, og nu skal hun hjem til mor. Hun skal huske sin fine kjole, for hun skal til fødselsdag hos mormor. Naturligvis skal bamserne også med, og hårbørsten, for den er bedre end den hjemme hos mor. Regntøj og gummistøvler er en selvfølge, og da Magda presser far lidt, får hun også lov til at tage spegepølsen med i tasken. Så mangler der bare nogle badedyr, papir, blyanter og fjernbetjeningen til fjernsynet. Far protesterer, da hun også vil have nogle køleskabsmagneter og siger, at dem må mor selv købe. Og hun må heller ikke få dynen og gulvtæppet med.

Det giver street credit at have så megen oppakning med i børnehave, især hos August der bor hos de samme to forældre hele tiden og aldrig har haft store tasker med i børnehave.

Magda synes, det kører, men mor er ikke helt vild med, at hun skal have alt det på cyklen, da hun henter Magda.

Det er de sædvanlige fine, farverige og detaljerede illustrationer der beskriver, hvordan Magdas verden ser ud.

Magda har – også som sædvanligt – helt styr på sine voksne, og hvis hendes mor ikke havde været i besiddelse af en sund skepsis og i øvrigt talt jævnligt med Magdas far, så var det ikke sikkert, at Magdas barndom havde fungeret helt så gnidningsfrit. Men takket være mors sunde sans, forbliver forældrene gode venner, uanset hvad Magda enestående talent for at manipulere ellers fører dem ud i; og Magda kan se sig selv som manipulationens ukronede dronning.

Må jeg får mit gulvtæppe med hjem til mor?

Anne Sofie Hammer

Illustreret af Sira Stampe

32 sider

Høst & Søn

Udgivet: September 2018

Birte Strandby