Vi befinder os i den lille by Skillinge i det sydlige Sverige, hvor rygter opstår og spredes som løbeild.
Den reserverede og ensomme Ossian tager en stor beslutning, og begiver sig ud på sit livs rejse – en ferie til Bornholm. På trods af, at Ossian næsten ikke har kontakt med nogen i landsbyen, går der alligevel ikke mange minutter efter hans afrejse, før han er efterlyst af politiet, og hele byen engageret i gåden om hans forsvinden. Den anden hovedperson Majken får tilnavnet Minefinder, da hun ved en fejl kommer til at tage en mine med hjem fra stranden, for at bruge den som del af sin haveudsmykning. Majkens barnebarn Sara, som midlertidigt bor hos sine bedsteforældre, er den eneste der har haft kontakt til Ossian. Han er god at tale med, og behandler hende som en voksen. Hun sætter sig for at finde ud af, hvor han er blevet af. Og så er der Majkens veninde Elin, hvis mand vist har en affære med sin malelærer,- og skal man fortælle hende det?
Bortset fra Sara er stort set alle menneskene i Skillinge folkepensionister. Og det er ingen forhindring for en god historie. Men der er end ikke antydning af, hvem de er, og hvad de lavede inden de blev pensionister. De bliver alt for ens. Deres tid går nu med havearbejde, korssting – og så selvfølgelig sladder. Romanen er er forsøg på at skrive bøgenes svar på en folkekomedie, men det lykkes ikke for forfatteren at opbygge og forløse de få spændingsmomenter, som ellers kunne have føjet lidt mere til læseoplevelsen. Heldigvis er romanen hurtigt læst.
Majken Minefinder
Karin Brunk Holmqvist
Oversat af Marielle Nielsen Hansen
Forlaget Cicero
278 sider
Udkommet 4.10.2018
Maibritt Lindblad
