‘… sex uden klassebevidsthed kan aldrig give tilfredsstillelse, om det så gentages i det uendelige!’
Ægteskabsbrud og prostitution har altid været en synd også i middelalderen og kunne blive straffet hårdt – med levende begravelse eller gabestok – men prostitution var også en synd, som samfundet og den katolske kirke om ikke accepterede, så i hvert fald ignorerede ud fra den betragtning, at mænds seksualitet var et vilddyr der ikke kunne tæmmes, og med prostitutionens hjælp kunne man begrænse synden og forhindre, at det gik ud over de ærbare kvinder.
Prostituerede var dermed en diskret anerkendt del af samfundet især i byerne, og nogle steder mere organiseret end andre. I Firenze etablerede man bordeller med indtagende og imødekommende unge damer i håbet om, at det ville reducere de unge mænds interesse for hinanden. Homoseksualitet var værre end prostitution, for formålet med sex var jo netop at sikre artens overlevelse. I Dijon var bordeldriften et led i myndighedernes kamp for at komme voldtægtsforbrydelser til livs, og sådan har verdens ældste erhverv altid haft sin berettigelse.
I det 15. århundrede boede der 150.000 mennesker i Paris, heraf var 5.000 registrerede prostituerede, mens Venedig i 1500-tallet havde 11.000 prostituerede. Der skelnes mellem magtfulde mænds elskerinder og andre prostituerede, og i den sidste gruppe kunne der meget vel være kvinder der var blevet voldtaget og dermed havde mistet deres værdi på ægteskabsmarkedet. Uundværlige, ja, men altid undertrykte.
Kåre Johannesen fortæller let og humoristisk om seksualiteten mellem 800 og 1500-tallet. Et af kapitlerne handler om sex blandt kirkens egne, om cølibat der ikke virker, og om presset for at ophæve cølibatet for kirkens mænd i det sydlige Tyskland, fordi man forventede, at ‘hvis præsten har sin egen kvinde, behøver han ikke at løbe rundt efter min …’
Bogen rummer mange gode illustrationer og usædelige 700 årige kirketavler.
Lyst og lidenskab i middelalderen
Kåre Johannesen
186 sider
Turbine
Udgivet: 09.04.2021
Birte Strandby
