Kort gyser fra Hverdagens centrifuge. Mette lever i et relativt lykkeligt ægteskab med Peter og de to døtre. Hun er er leder af en børnehave, og han arbejder i et it-firma. De er begge jfr. tidens trends opmærksomme på vigtigheden af sundhed og motion og holder sig i form ved at løbe – mere og mere. Især fylder det meget for Peter, samtidigt med at han klatrer op ad karrierestigen, så der bliver mindre og mindre tid til hjem og familie til gene for både mor og børn. Mette har gang i egen karriere og en del at slås med på arbejde, når der er problemer med ansatte og børnene i børnehaven. Og en mindre fleksibel og diplomatisk børnehaveleder skal man lede længe efter. De hjemlige skænderier bliver hyppigere, Peters interesse for andre kvinder er i tiltagende, og ungerne får det lidt dårligere, samtidigt med at Mettes barndom og ungdom der omfatter såvel anorexi som voldtægt popper op og forplumrer hverdagen, indtil katastrofen bliver reel. Kan fortiden vende straffende tilbage?
Ideen med romanen er god – eller rettere ideerne. For det er både noget med voksen egoisme, barndommens påvirkning af voksenhedens problemer og midtvejskrise.
Desværre er dialogerne stive og kunstige:
Jeg kan se, at I også handler økologisk! Det gør vi også kun! Man ved jo bare, at det er sundere.
Overgangene mellem nutiden og tilbageblikkene på mobning og anorexi er uskarpe, og ved de første afsnit kan man blive i tvivl om, hvem det handler om i tilbageblikkene. Gode pointer, dårligt sprog.
Grete Gylling Møllebæk
168 sider
mellemgaard
Udgivet: 2011
Birte Strandby
