Om en periode i Danmarkshistorien, hvor ro, renlighed og regelmæssighed erstattes af hash, hår og halluciationer for nu at citere en af hovedpersonerne. En vigtig periode begyndende i tresserne, om optakten til ungdomsoprøret, der ikke blot var et ungdomsoprør, men også et opgør med den traditionelle kvinderolle, og i det hele taget en tid, hvor normerne blev grundigt rystede og nye værdier fandt ståsted.

Trilogien består af tre bøger, alle med samme geografiske omdrejningspunkter og med glimt af hovedpersonerne fra de to andre bøger, således lytter Jeff i den tredje bog til et band: Poul and the Roosters, der blev grundlagt i den anden bog.

Den første bog er:
Bare vi har hinanden
Den er fortalt i børnehøjde og handler mest om papfaren Richard, der er alkoholiker, men først og fremmest et venligt og kærligt menneske med stor interesse for sin unge stedsøn, som han beriger med vidunderlige løgnehistorier, stor omsorg og gode ideer. Det er en selvbiografisk roman om et barns udvikling – og om alkoholikerens kamp, der trods alt fører til en lykkelig udgang

2’eren:
Roser til mor
har ægteparret Grethe og Harry og deres yngste søn, Michael, i centrum. Det er det traditionelle ægteskab, og Harry og Michael, med kunstnernavnet lille Michael, lever af at spille pop, selvom lille Michael nærmer sig de 17 år og hellere vil spille noget andet. I denne midterste roman står de virkelige slag om kvinderollen, faderautoriteten og om musikken – pop eller rock. Harry er fremstillet med en let konstrueret småborglighed, så dejigt fastlåst, at enhver måtte elske at gøre oprør mod ham, og faderautoriten udfordres voldsomt blandt andet i kampen om frisurerne: Elvis eller Beatles frisure – netop på hårets slagmark finder de alvorligste slag sted. Det er her familiefaderen sætter alt på et bræt – og taber.

Den sidste bog:
Han er min bror
handler om brødrene Johnny og Jeff, håndværkeren og den intellektuelle. Da Jeff vælger at starte et kor, starter Johnny et kommanditselskab. Brødrene lever fint med forskellighederne, men deres hustruer gør sig til generaler i kampe, der er langt mere politiske, end de selv aner.

Det er et stykke Danmarkshistorie på vrangen. Hvad skete der egentligt, dengang velfærden holdt sit indtog, rollerne blev omfordelt, og de retfærdige mænd som John Wayne og Gary Cooper røg ned af piedestalerne og selv måtte til at lave mad? Adskillige danske forfattere har forholdt sig til den tid (Kampmann, Bodelsen, Reuter) og billedet er i høj grad genkendeligt. Måske bliver vi for hver roman lidt klogere på, hvad der egentligt skete dengang.

Sproget flytter sig hele tiden, men det er spørgsmålet om udtryk som: For meget. Og …det er der ingen der kan bruge til noget samt en enkelt pizzametafor ikke er at foregribe begivenhedernes gang.

Til gengæld fortalt med indføling og stor sympati for mennesker, man næsten kender, når man er færdig med bogen.
Forfatter: Thorstein Thomsen
812 sider
Rosinante:
Udgivet: 28. december 2009

Birte Strandby