Fjortenårige Lottie er dagbogsskribenten i denne ungdomsroman. Hun er vild med James Dean-plakater – ikke hans film og med Neil Dam – selv om navnet bliver til Mad Alien stavet bagfra. Det er veninden Goose desværre også, men ellers går det godt. Lottie skriver på en stor engelskopgave og passer sit job som skosælger i fritiden på en mere fantasifuld end netop ansvarsfuld måde.

En dag tager Goose et par sko med hjem fra butikken – et par som helt klart ikke vil kunne sælges. Nogle dage senere bliver Lottie snuppet med tasken fuld af sko og andet fra forretningen, og hendes mor opdager, at klædeskabet derhjemme i værelset er bugnende fuldt af skoprodukter. Lottie bliver diagnosticeret som mildt skizofren, og pludselig er alting anderledes.

Det er en overraskende fortælling, idet den lægger ud med den næsten-femtenåriges hverdagsliv beskrevet med et ordforråd og små tegninger, der bidrager til at understrege alderen. Det virker naivt og ikke vildt interessant, før den psykiske sygdom fremprovokerer en forbløffende vrangside af det idylliske billede.

Og så er vi ikke længere væk fra idyllen, end at det relativt nemt lykkes Lottie at komme tilbage til status quo. Måske er det en god måde at formidle et seriøst problem om det pres, der kan hvile tungt på tilsyneladende velfungerende, unge mennesker, men der er disharmoni mellem sprog, udtryk og indhold. Hvad er sjov og hvad er alvor?

Handlingsmæssigt – presset, reaktionen og reetablering af normaltilstand – har romanen lighed med filmen Girl, interrupted med Winona Ryder og Angelina Jolie. Den er også ret sød, men ikke helt overbevisende.

Birte Strandby
Hayley Long
Lottie Biggs er ikke tosset
Oversat af Erik Barfoed
232 sider
Høst & Søn
Udgivet: 31.05.2010