Coronalockdown i anden potens
Under coronaen tager Katrine tilbage til den sydfynske ø, hvor hendes forældre bor. Hun er i kontakt med sin arbejdsplads via zoom ligesom sine kolleger og kan i princippet opholde sig hvor hun vil. Men med ankomsten til forældrenes hus sættes hele familien i 20 dages karantæne.
Det er coronareglerne som vi kender dem og så tilføjet yderligere et par vrid i regelstramningen: Lokalt er det smitteværnet der holder øje med folk på øen, og smitteværnet er hyperaktivt. Et kort besøg udenfor hos en gammel ven tilføjer yderligere 20 karantænedage til Katrines ophold. Og så findes der en app, så man kan holde øje med, hvor folk befinder sig på øen, for eksempel hvis nogen kommer i kontakt med en person i karantæne. Det er tænkt som et redskab til at holde smitten nede, men bruges som en kontrol af den slags, der får folk til at tænke i, hvor de bør opbevare deres mobil.
Til trods for karantænen tager Katrines forældre afsted for at besøge Katrines søster der har et alvorligt sygt barn. Det kan lade sig gøre uden, at smitteværnet bliver mistænksomme, for der er jo ingen der besøger hinanden.
I postkassen modtager Katrine mærkelige beskeder med advarsler mod smitte og ugennemtænkt adfærd. Hun møder gamle bekendte – på god afstand – og også Andreas, der er det nyeste våben til at undgå smittespredning.
Der sker mystiske ting på øen, og da forældrene vender hjem – gående over isen en mørk vinternat – er de ikke alene.
Som i Fogeden fortæller Schlichtkrull om mennesker, og hvordan de forvalter deres magt eller mangel på samme. Med coronaen som bagtæppe giver det mulighed for at portrættere et samfund, der emmer af krigstilstand: overvågning, forsvindingsnumre, smugling og sære mistanker mellem medmennesker. Det er sindssygt uhyggeligt – Schlichtkrull er en dreven og skarp fortæller – men måske ikke så langt fra virkelighedens verden.
Lockdown 9
Signe Schlichtkrull
137 sider
Byens Forlag
Udgivet: 2022
Birte Strandby
