Fortsættelsen til Dragevogteren. Hovedpersonen er Wardwick, der er hurogmet, det vil sige regent i landet Hurog. Og stedet er – som ofte i fantasy – historisk placeret i noget der ligner middelalderen hvad angår tøj og våben. Der er lidt Ringenes Herre over plot og omgivelser, og der er drager og magi i forskellige udgaver. Dværgene er karakteriseret ved at være gode håndværkere, og så kan de blive meget gamle, flere hundrede år.
Wardwick er jeg-fortæller i en del af romanen. Han er en fin, nuanceret karakter med menneskelige fejl og mangler. Derudover har han også magiske talenter og så er han i øvrigt en helt. Ligeså er hans udkårne en flerdimensionel personlighed med et ukvindeligt forhold til krig og kamp.
Plottet går ud på, at den grumme hersker Jakoven får magt over Farsonsbane – Ødelæggeren, en magisk genstand med hvilken han kan udøve en voldsom, ond magi – og han er ond. Han fanger Wardwick og anbringer ham i Kongens Anstalt for Uønskede Adelsmænd og Pinlige Slægtninge. Det lyder som en vits, men er et torturkammer. Wardwick slipper fri og sammen med ligesindede og kongens bror, der gerne vil vælte Jakoven af tronen, vil han uskadeliggøre Jakoven. Det betyder naturligvis en hård, afsluttende kamp. Til gengæld har Wardwick held i kærlighed, og romanen rummer ikke de helt store overraskelser i handlingen.
Her i seriens toer er det blevet nemmere at holde styr på personerne, men det ville have lettet overblikket for læseren, hvis bogen havde været forsynet med et kort over de forskellige riger.
Sproget er stadigt lidt ufikst:
hans jorder lå i et omdiskuteret område, hvor han var nødt til at beskytte dem.
…staldmesterens skæbne kan godt blive blidere end hvad vi ellers kommer til at møde.
Og hvad er det med hestens anatomi: Kan man ae en hest på næsen?
Patricia Briggs
Legenden om Hurog – 2. Drageblod
Oversat af Trine Tøndering
380 sider
Tellerup
Udgivet: 2012
Birte Strandby
