Sidste del i romantrilogien om Rachel, Nina og Nelly og deres familier.
Mere korrektur ville have pyntet på teksten og gjort læsningen mere flydende. For eksempel er der tydeligvis et problem med sammensatte navneord, der jo udmærker sig ved at være – sammensatte, hvad enten det nu drejer sig om avisartikel, cowboybukser eller trafiksikkerhed, og der er pokker til forskel på et parforhold og et par forhold.
Desuden har denne roman de samme vanskeligheder med persontegningen som forfatterens forrige roman, idet der er gået Morten Korch i karaktererne. De fleste personer er påfaldende venlige, omsorgsfulde og medfølende grænsende til det utopiske. Personkredsens syndere er få, men til gengæld meget syndefulde: En far slår sit barn, og de øvrige skurke, der skal skabe balance i det menneskelige univers, begrænser sig til nogle få, tågede karakterer, der beskæftiger sig med hælervirksomhed i sommerlandet.
Bortset herfra kan der efterhånden indsnige sig en vis hygge i omgangen med de søde, næsten autentiske mennesker, og enkelte scener er ganske fremragende som den, da drengene danner deres klub med hemmeligt kodeord og særlige pligter til medlemmerne.
Som i den forrige roman ’Farvel til fortiden’ følger vi Rachel, der har seriøse hensigter med den ældre herre, hun har forelsket sig i, hendes datter Camilla der under sin eksperimenteren render ind et forhold, der med god grund bekymrer hendes mor, Nina der overvejer, hvordan hun bedst kan udnytte sin tid og Nelly og Henry, der er med til at opklare en forbrydelse. Slutningen er naturligvis er positiv, folk finder sig selv og hinanden, og her omfattes også en lille overraskelse.
Hanne Bistrup
218 sider
mellemgaard
Udgivet: Oktober 2011
Birte Strandby
