Roman om en mands midtvejskrise længe efter at han har passeret midten. Der er flere ting, man kan lade sig genere af i denne roman: Den ellers neutrale fortællestemme der lidt kikset anvender ordet ’glugger’ for øjne, og den nye app, som en af karaktererne har opfundet, der minder mistænkeligt om Nintendo wee. Det famøse møde mellem far, mor og søn er forudsigeligt, mandlige midtvejskriser er standardinventar hos Leif Panduro og Philip Roth, så emnet burde være rigeligt dækket.
Men Lotte Garbers har fat i den lange ende, og romanen fanger ubesværet læseren med alt det, der siges diskret: Mor og søns vanskelige forhold, der på den ene side emmer af åbenhed, og på den anden side er en mur af tavshed, når det drejer sig om drengens far. Og ikke mindst Laust’ forhold til sin fortid, hans egen sære accept af rutiner og hverdag, der for længe siden er holdt op med at interessere ham. Og hans fastholden af de ubøjelige fordomme, der skaber billedet af ham som person:
… en PlayStation terroriserede de fleste hjem og henviste børn og unge til mørke, skumle børneværelser, hvor deres sociale kompetencer sivede ud af dem og satte sig i kroppen som forstadier til diabetes.
Laust er advokat for Sony og forhandler med den unge Jannik om at købe dennes nyudviklede app. Laust rystes over Janniks værdier, der ligger så langt fra hans egne, og siden betages han voldsomt og uventet af violinisten Silvia. Det får ham til at gøre op med en fortid, som han tilsyneladende ikke selv har valgt.
Lotte Garbers
240 sider
Rosinante
Udgivet: 20.09.2013
Fås som e-bog
