Maria Helleberg har igen skrevet om sit yndlingsemne: Kvinder. I modsætning til tidligere romaner af den bemærkelsesværdigt flittige forfatter såsom Mathilde, Margrete, Lucrezia ogKamma handler denne bog ikke kun om en enkelt kvinde men om 43 forskellige kvinder.

Det er selvsagt bemærkelsesværdige kvinder, og de fleste er velkendte, og mange af dem findes der i forvejen meget litteratur om, såsom Marie Antoinette, Mary Shelley, Ulrike Meinhof, Astrid Lindgren. En stor del af damerne er forfattere, der er enkelte forskere, nogle kunstnere og flere politisk engagerede – man kan vel næppe kalde dem politikere, hvis de har levet i en tid hvor kvinder ikke måtte blande sig i politik, som det eksempelvis gælder for en lille håndfuld kvinder under den franske revolution. Blandt andet er Charlotte Corday nævnt med sin politiske kommentar: Mordet på Marat, der nok mest er berømt på grund af Jacques-Louis Davids maleri af den døde Marat i badet.

Der er små portrætter af Frida Kahlo, Coco Chanel, Mary Shelley, Hillary Clinton med vægt på hvad de gjorde, der skilte dem ud fra mængden. Det hele smukt beskrevet i Hellebergs lette sprog, der dog ikke forhindrer enkelte uklarheder i kapitlet om Mary Wollstonecraft, hvor der står: Hun forelskede sig i mænds ekspansivitet og en linje senere Hans afslag ydmygede hende, og hun flygtede, men vi får aldrig at vide, hvem manden er. Senere står der noget om Florence Nightingales niche … som selv demokratiet ikke kunne mure til. Spændende metafor, men hvad betyder den?

Der er mange underholdende og berigende portrætter, men man kan undre sig over, hvad der er baggrund for udvælgelsen. Eva Perón skilte sig ud – hun skabte galopperende inflation i Argentina. Lindgren gjorde en forskel med sine bøger, der basalt opfatter børn som gode, et tiltrængt opgør med dresserede børn, og der er ingen tvivl om, at Josephine Baker gjorde indtryk på sin samtid. Men hvad er mon baggrunden for at netop disse kvinder blev valgt – og ikke for eksempel den række kvinder der har modtaget Nobels fredspris for udvikling af bæredygtighed, for arbejde med kvinders rettigheder – eller for eksempel Erica Jong, der med ’Det gnidningsløse Knald’ gik foran i den seksuelle frigørelse – eller man kunne gå længere tilbage og se nærmere på engelske dronning Elizabeth den 1., der nægtede at gifte sig, fordi hun ikke ville afgive regeringsmagten. Var det her kvindefrigørelsen begyndte?

Hvad der gør de 43 kvinder til noget særligt i forhold til andre kvinder er ikke tydeligt, men det er en spændende bog om ambitioner og kampe.

Maria Helleberg

376 sider

Informations Forlag

Udgivet: 21.10.2014

Birte Strandby