Ikke uden grund er Ruth Ware blevet sammenlignet med Agatha Christie, og som den produktive og legendariske krimiforfatter skriver Ware om mystiske hændelser i rum, hvor ingen er gået ud eller ind, og mord på en person som ingen har set.

Vores hovedperson, Lo, har haft en ubehagelig oplevelse: hun har været udsat for hjemmerøveri. I forvejen er hun på angstdæmpende medicin, hun har i årevis forgæves luret på det samme job, og hun har store vanskeligheder med at sove især efter røveriet. Kun hendes kæreste synes at være lidt af et scoop.

Lo skriver for et rejsemagasin og har netop scoret en rejse til de norske fjorde med en luksusliner. Den første nat om bord hører Lo lyde fra nabokahytten og et efterfølgende plask, som når et menneske bliver droppet i havet. På nabokahyttens altan er der blod. Da hun får fat i stewarden og adgang til kahytten, viser den sig at være tom, og der er ikke noget blod. På grund af Los medicinforbrug, hendes tilstand efter hjemmerøveriet og indtag af alkohol under middagen tillægges hendes udsagn ikke megen sandhedsværdi, og den kvinde der kunne have understøttet Los beretning eksisterer ikke. Lo får diskrete trusler, og spor efter mordet forsvinder simpelthen.

Plottet er så raffineret, som havde det været opfundet af Christie selv. Los diskussioner med sig selv om sin skrøbelige tilstand fylder en del, og hendes søvnløshed kan næsten virke udmattende på læseren.

Man kan også blive i tvivl om luksuslinerens indretning: kan der virkelig være sikkerhedskæde på kahytsdørene, og er ordet altan korrekt brugt? Bortset herfra er det en medrivende krimi med en fin, klassisk opbygning.

Ruth Ware

Kvinden i kahyt nr. 10

Oversat af Sine Norsahl

370 sider

Gyldendal

Udgivet: 09.06.2017

Thriller

Birte Strandby