Den seneste trend – og måske den sundeste vi længe har mødt – inden for pædagogik og ledelse er den anerkendende tilgang til medmennesker. Anerkendelse er vigtigt fordi, det er identitetsskabende og grundlaget for etablering af selvværd. Anerkendelse er ligeledes basen for selvfølelse, social kompetence, forandringskompetence og livskvalitet.

KRAP er desuden et opgør med det gammeldags: at gøre nogen forkert, som når man eksempelvis bebrejder et depressivt menneske, at vedkommende ikke nyder tilværelsens glæder. En bedre fremgangsmåde er i stedet at validere medmennesker: Høre hvad de siger, og acceptere deres holdninger, forsøge at se deres vinkel og deres mestringsstrategier. Mestringsstrategier kan være at skjule svagheder, at spørge om hjælp, anklage andre – eller flygte.

Det kognitive kommer ind, når vi spørger nysgerrigt og sokratisk det vil sige stiller spørgsmål der er åbne, værdifrie, fordomsfrie, undersøgende og udforskende.

Det ressourcefokuserede i KRAP går på, at man stræber efter altid at se ressourcen. Det kan være en ressource at kunne løbe hurtigere end politiet, selvom den situation der afslører denne ressource måske ikke ellers handler meget om ressourcer.

Skal man hjælpe eksempelvis udviklingshæmmede videre fra situationer hvor det er meget vanskeligt at finde ressourcerne, kan man lave ‘snublemål’ det vil sige små og overkommelige mål, så man nærmest falder ind over målstregen – og oplever små sikre successer. Målene kan bruges til at synliggøre, at forandring er mulig og tilliden til stede.

Det anerkendende element finder man også anvendt i Cooperative Learning, og i den fordanskede version Søs Rask Andresen og Nanna Paarups Klasseledelse i praksis – En håndbog for lærere.

Andre af KRAPs begreber finder man i organisationslitteraturen eksempelvis Jacob Storchs En systemisk organisation – Kollaborativt lederskab, genbeskrivelse og evolutionære måder at blive til på og i Christian Ørsteds Livsfarlig ledelse – Forstå de psykologiske mekanismer der styrer dit arbejdsliv.

Susanne Bargmann og Ulrik Elholms Bliv bedre med fokuseret træning behandler også grundbegrebet baseline, der er udgangspunkt for, hvordan man sætter ind med procesmodellen, og vil man se på kritikken af den anerkendende tilgang er Svend Brinkmann & Hans Henrik Knoops dialogbog Positiv og negativ psykologi en mulighed.

Sproget får særlig opmærksomhed i KRAP, fordi sproget afspejler ens holdning, og valget af ord viser de indre forestillinger. Der er udmærkede eksempler, og blandt andet en belysning af, hvordan sætninger med ikke udtrykker mistillid og skaber mentale billeder af det vi ikke må, hvilket svarer til ubevidst tilskyndelse. På sine steder er KRAP en sand øjenåbner.

Lene Metner og Peter Storgård

206 sider

Dafolo

Udgivet: 2015

Birte Strandby