Historisk roman der foregår i begyndelsen af 1100-tallet. Danmark regeres fra Roskilde, og kristendommen fra ærkebispesædet i Lund. På tronen sidder Niels, en af Svend Estridsens mange sønner. Ved sin side har han en klog og diplomatisk Margrethe, og det er nok hans største force, for nogen stor krigsherre er han ikke. Peter Bodilsen, romanens hovedkarakter, er i hvert fald træt af en svag konge, der taber sine slag og ikke har styr på sin jarl ved landets grænse mod syd.
Peder beslutter derfor, at jorden skal gødes for en ny konge, og nu man er ved det – også for en ny ærkebiskop. Peder er en landbrugets mand, og begejstres over plovhjulet og det nye trevangsbrug. Han går ikke ind for krig og kamp, så fremtiden skal bygges med alliancer, og måske kan man køre nye regenter og gejstlige i stilling, så overgange bliver rolige og fornuftige?
Sammen med Asser Rig fra Fjenneslev planlægger Peder at indsætte den unge Knud Lavard som jarl i Sydjylland. Knud er bestemt ikke kong Niels’ favorit, men hjulpet på vej af aftaler mellem Margrethe og Peders mor – og ikke mindst af sølvpenge fra Asser Rig og Peder, overtager Knud styret i Slesvig og indleder sin tid der med at genindføre den orden, som flere års mangel på lederskab har sat over styr.
Andre af tidens udfordringer kommer fra kristendommen og omhandler diskussionen om indførelse af tiende til kirken, ligesom paven forlanger, at de gejstlige lever i cølibat. Især det sidste modtages med fjendtlige følelser i et Danmark, hvor de gejstlige ofte har hustruer og store børneflokke. Det ender med, at bønderne accepterer tiende mod, at præsterne lever i cølibat, således at indtægterne går til sognets bedste og ikke til opfostring af præsternes børn eller bispens underhold.
Det er hensigten, at Niels’ unge søn Magnus skal vælges til konge efter sin far, men fremtidsudsigterne for konger og deres sønner er risikobehæftede, og tingene går ikke helt, som Peder og hans kumpaner forventer.
Kongemageren
Knud A. Petersen
297 sider
Skriveforlaget
Udgivet: 14.02.2014
Birte Strandby
