To kvinder, et komfur, det går ikke.

Romanen følger to kvinder, to personligheder. Vera og Anne. Vera og hendes mor er polske flygtninge. De ankommer til Idas gård. På gården bor også Idas søn og arving, der er kommet tilbage fra 2. verdenskrig, hans fysiske helbred er stadigt godt, men det psykiske har taget skade. Han er ikke den der blander sig i den magtkamp der opstår mellem Ida og Veras mor. Ida taber, og efter nogle år forsvinder Veras mor med en anden mand. Barnet Vera ender med at arve gården. Hun banker de drenge der råber efter hende, uddanner sig siden til tandlæge, en hård af slagsen, hun bliver egnens bedste skytte, men gården forfalder for hende.

Den anden kvinde er Anne. Hun er et vidunderbarn, og hendes stolte forældre anskaffer et flygel til hende, da hun er ganske ung, men det bliver hendes lillebror der udviser det ægte talent, det der vælter alle Annes drømme. Hun uddanner sig i stedet til snedker, men lever af at undervise i en musikskole i Hamborg, indtil hun en dag flygter ud på landet til Veras gård.

Kirsebærlandet er velfortalt, garneret med humor midt i tragedierne som der sandelig er nok af, og fyldt med store personligheder i små, hverdagsrammer, som for eksempel Carsten der er snedkermester med ægte trædrømme, køkkener i ahorn, svungne trapper i eg og kirsebærkommoder; en mand der bliver fornærmet, når kunderne siger finer. Også forskellen mellem Hamborg og ude-på-landet, mellem børneinstitutionerne begge steder er trukket op og underholdende karikeret uden nogensinde at overdøve romanens eksistentielle budskaber.

Kirsebærlandet

Dörte Hansen

Oversat af Hanne Lund

295 sider

Rosinante

Udgivet: 2016

Birte Strandby