Norges forfatterdronning Anne B. Ragde vender blikket indad i sin nye bog ”Jeg har et tæppe i tusind farver”. Her er det nok engang sin egen familiehistorie, hun veloplagt vælger at skildre. Hvor hun i romanerne ”Arseniktårnet” og ”En tiger for en engel” valgte at bearbejde skildringen af sine rødder, er hun denne gang ganske direkte i dette portræt af hendes danske mor og sin egen opvækst.
”Jeg har et tæppe i tusind farver” er en rørende og varm fortælling om Anne B. Ragdes danske mor, Birte, der døde i foråret 2013. Bogen blev til, mens moren var døende af kræft. Den er derfor også en skildring af mødet med alvorlig sygdom, og ikke mindst de smertelige oplevelser, det afstedkommer for både moren og de to voksne døtre, da de konfronteres med et svigtende sundhedsvæsen.
Som altid formidler Anne B. Ragde med en klar og tydelig stemme. Hun beretter om en yderst selvstændig, farverig og kompromisløs mor, der aldrig fulgte normen. Som alenemor til to døtre var pengene knappe, men moren var en fighter af format. Hendes arbejdsiver og ihærdighed var forbilledlig. Vi oplever, hvordan hendes stolthed både bliver den største styrke og svaghed på én og samme tid.
Bogen igennem mærkes en tydelig beundring fra datterens side, endskønt moren også har svigtet enormt, når hun har fulgt sine egne veje – og til eksempel valgt at rejse bort i perioder. Rejselysten skal ses i forlængelse af morens umættelige behov for at dygtiggøre sig og udvide sin horisont. Hun bare måtte læse endeløse rækker af bøger og tilegne sig viden i én uendelighed. I hjemmet herskede en militaristisk orden renlighed. Som mor var hun langt mindre opmærksom og nærværende.
Først meget sent i bogen åbner Anne B. Ragde op for hemmelighederne. Indimellem spørger man, om bogen skal forblive uforløst? Som læser søger man fra første side ihærdigt efter et svar på hvorfor, den gæve danske kone arter sig så aparte. Hvad er det mon i morens fortid, der lægger til grund for hendes usikkerhed og behov for at bevise hele verden, at hun kan alt? Hvad gemmer der sig fx bag den næsten sygelige optagethed af renlighed? Og hvori består de svigt, forfatteren – mere end – antyder, at moren begår overfor sine to piger? Svaret skal vi helt hen til slutningen af bogen for at finde, og forståelsen bliver ikke tilnærmelsesvis fuldstændig, uden at vi henter hjælp i Anne B. Ragdes tidligere værker om morens dramatiske familiehistorie.
Anne B. Ragde er kendt for at sige, at ”Der findes ingen normale familier”. Med bogen her får vi lov at følge i fodsporene på forfatteren og opleve hendes barndomsgade. På godt og ondt. Den principfaste mor skildres med et glimt i øjet. Vi fornemmer lige dele anerkendelse og forundring fra datterens side. Men er det mon i grunden ikke ganske genkendeligt, når det kommer til stykket?! Jo, Anne B. Ragde rammer som altid præcist i sin skildring af et farverigt menneskeliv.
Anne B. Ragde
Rosinante
Udgivelsesdato: d. 22. oktober 2014
Nønne Lønne Votborg
