I farverige ordkaskader beskriver Hassan Preisler, hvordan det er at være fremmed, selv om man er født på Sjælland. Hassans mor er dansker og hans far pakistaner. Det gør Hassan til sort i Danmark og hvid i Harlem.
Dilemmaet findes også i romanerne Et øje rødt af Jonas Hassen Khemeri, Et liv i to verdener af Esma Birdi og Zulmir Becevics børnebog Svenhammeds journaler.
I Brun Mands Byrde – med en forside og en titel der smukt forener to klassiske, hvide ’imperialisttekster’, Lille Sorte Sambo og Hvid mands byrde – fortæller forfatteren sin historie med mange kulturelle nuancer. Blandt andet anvender han ved kontakt med nye bekendtskaber en særlig indledning:
Hej, jeg hedder Hassan. Ja, det er et arabisk navn, men min far er mere dansk end danskerne, og han er ikke muslim, han elsker øl og pølser… og jeg taler ikke et ord urdu, og min mor er lyshåret
Udover det dynamiske billede af slægt og kultur – dansk og pakistansk – omfatter romanen de mangeartede kulturmøder i hverdagen, såsom
- mødet med brugsdamen på Sejerø: Hendes bekymring for hvad jeg har tænkt mig at gøre ved hendes land, hendes ø og hendes brugs
- mødet med unge pakistanere: ’hvad har du ofret for det, du tror på?’
- mødet med danske slægtninge: Du kunne godt vise lidt mere taknemmelighed over, at du overhovedet kan få lov til at være her i landet.
- mødet med Arbejdsdanmark: Vil du være buschauffør eller køkkenmedhjælper? Jeg vil være kulturradikal aristokrat.
- de tilbagevendende voldelige møder med grønjakker og indvandrerbander, og mødet med skolen i barndommen, hvor en lærer mente, at tilbøjeligheden til at skrive femtaller baglæns skyldtes de pakistanske rødder.
Formidlingen er humoristisk og tilbyder et anderledes syn på tilværelsen og på mangfoldigheds- og inklusionsseminarer, der stinker af sure socialpuljesokker og gammel godhedsost og integrationsprojekter: …jeg kunne opfatte dem som kulturopdragende og formynderiske,… som spild af tid og penge… som inkluderende og fremadskuende
Med samme ætsende humor refereres fra mødet på lilleskolen, og der er pisk til danskernes globale inkompetence. Ironien er bidende, indholdet giver stof til eftertanke, og den flydende, fantastiske og relativt punktumløse ordstrøm er en sand nydelse.
Hassan Preisler
220 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2013
Trackbacks/Pingbacks