Historisk roman om Christian den 7.s unge dronning, der fik så hård en skæbne. Der er skrevet meget om Caroline Mathilde af blandt andre Maria Helleberg, Michael Bregnsbo, Herta J. Enevoldsen og Bodil Steensen-Leth, så egentligt skulle man mene, at behovet for historiske romaner om hende var nogenlunde dækket. Men ’Jeg dør uskyldig’ koncentrerer sig især om det rænkespil, der finder sted efter Struensees død.

Engelske Caroline Mathilde bliver som femtenårig gift med Christian den 7., der er begyndt at udvise tegn på ungdomssløvsind. Forholdene ved det danske hof er giftige. Christian den 7.s stedmor, Juliane Marie, ønsker at sætte sin egen søn, arveprins Frederik, på tronen. Men er Christian på vej mod sindssygen, så er arveprinsen dårligt begavet, og de virkelige magtrelationer styres af Juliane Marie og arveprinsens kabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg. Kongeparret er hårdt presset men får støtte af Struensee og dennes reformvenlige politik. Det bliver for meget for enkedronningen, og hun får startet onde rygter om, at Caroline Mathilde er kongen utro med Struensee. Struensee dømmes og henrettes, og Caroline Mathilde bliver sendt til Celle efterladende sine børn ved hoffet. Tilhængere af Struensees reformer planlægger et kup, der vil bringe Caroline Mathilde på den danske trone, men kuppet når aldrig at blive gennemført, og Caroline Mathilde dør. Magten ligger således hos Juliane Marie og Høegh-Guldberg, indtil Caroline Mathildes søn, Frederik den 6., som 16-årig selv sætter sig på tronen.

Romanen giver et overbevisende og interessant indtryk af det intrigante hof med dets intense magtkampe. Romanens slutning omfatter kommentarer til, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion.

Jeg dør uskyldig – Caroline Mathildes venskab med Struensee

Henning Rovsing Olsen
317 sider
mellemgaard
Udgivet: 30.09.2013

Birte Strandby