Om stærke mødre og deres knap så stærke døtre: Mødrene er Isabella af Kastillien, Theresa af Østrig og Victoria af England – magtfulde regenter i hver sin tid. Men for døtrene ser det anderledes ud: Henry den 8. brød med den katolske kirke for at komme ud af ægteskabet med Catherine, Marie Antoinette har (mere eller mindre retfærdigt) symboliseret årsagen til den franske revolution, og Vicky viste sig ude af stand til at forhindre sin søn i at sende Tyskland i krig.

Især mødrene der jo symboliserer magt i tider, hvor magten tilhørte mænd, er interessante. Men emnet er søgt, og der kommer ikke en samlende forklaring på, hvorfor datteren med de bedre perspektiver, klarer sig dårligere end moderen der har kæmpet for magten. Kunne Catherine have undgået, at Anne Boleyn var kommet på banen? Kunne Marie Antoinette have udvist større politisk forståelse i en verden, der stort set var isoleret fra det franske folk? Og kunne Vicky ved en mere taktfuld opførsel have fået større indflydelse på Bismarcks Tyskland?

Bogen er i stort omfang baseret på brevveksling og dokumentationen er velunderbygget, omend kendt i forvejen. Og som i mange biografier er der også her en del uvedkommende detaljer. Er det for eksempel nødvendigt at kende navnet på den hund, Victoria legede med som barn?

Værket afsluttes med en vurdering af, forskellene mellem mødre og døtre og ikke mindst lighederne i personlighed, politisk tæft og kærlige ægteskaber. Man fristes til at spørge om ikke netop det faktum, at døtrene fungerede som brikker i mødrenes politiske skakspil, er afgørende for deres eftermæle?

Forfatter: Julia P. Gelardi

404 sider

St. Martin’s Griffin

Udgivet: 2008