Selvbiografisk roman om livet i det lille kongerige fra 1969 til og med 1979.

Romanen tager sin begyndelse, da hovedpersonen er fem år gammel. Han sidder tryg midt i familien og møder verdens uretfærdighed gennem eventyrene: ’Fyrtøjet’, hvor heksen bliver dræbt efter at have fortalt soldaten, hvordan han bliver rig, og ’Den uartige dreng’, hvor den gode, gamle digter tager sig af barnet og til gengæld får en pil i hjertet.

Senere bliver kammeraterne en større del af tilværelsen og ligeså den første forelskelse, den anden og den tredje, øl, pot og den første knallert.
I hjemmet lægger de borgerlige – eller måske småborgerlige – forældre og alle andre forældre ud med en gammeldags traditionel arbejdsdeling, der siden bliver afløst af trusler om skilsmisse og efterfølgende en anden arbejdsdeling.

Bagtæppet for drengens udvikling er tidens forskellige trends, grænsehandel, velfærdsbølgen, holdningen til rygning:

Vi har svært ved at trække vejret og hoster, men … voksne skal ryge.

Litterært er kampen mod tegneserierne Fantomet, Tintin, Asterix og Lucky Luke på sit højeste. Der er oliekrise og bilfri søndage, Suzi Quatro, fodbold, og skolen er stadig ikke, hvad den burde være:

Jeg tror aldrig, at skolen bliver spændende andet end som små nålestik, når den engang imellem prikker til det landskab, jeg lever i.

Teksten er fordelt på tolv korte kapitler for hvert år og præsenterer os med sin let fragmenterede fremstilling for et stykke biografi gældende for alle danskere over 50 år, især for dem der dengang i 1978 var rigtige drenge med læderjakker, forvaskede Wrangler og aversion mod butterfly, laksko og opera.

Finn Wiedemann

190 sider
Attika
Udgivet: 21.09.2013