Efter en kort barselsorlov er arkæologen Ruth igen på banen, denne gang med en fire måneder gammel baby og et uafklaret forhold til babyens far hængende i baghovedet. Et rodet hjemmeliv forhindrer ikke Ruth i at udføre sine opgaver kompetent, og det samme kan man sige om politiets efterforskningsleder/babyens far, Harry Nelson.
Det er en fornøjelse at følge parret der sandelig har nok at slås med både på ude- og hjemmebane. Nelson er en gammeldags, let autoritær type, ikke vild med forandringer og i hvert fald ikke en der lader sig imponere af psykologer der tegner forbryderprofiler:
Det viser sig altid, at de leder efter en inkompetent enspænder, der godt kan lide at gøre skade på folk. Jamen tusinde tak for hjælpen, det kunne Nelson sådan set godt selv have regnet ud, …
Det begynder med, at havet æder sig ind på den engelske kyst og afslører et skelet. Lidt gravning afslører yderligere fem skeletter, og undersøgelser viser, at skeletterne har ligget nedgravet der siden 2. verdenskrig. Tydeligvis drejer det sig om mænd i den værnepligtige alder der er blevet henrettet. Det får Nelson til at interessere sig for beboerne på de lokale plejehjem, dem der har alderen til at vide noget om, hvad der skete under 2. verdenskrig. Og tydeligvis er der nogen der ved noget. Desværre dør de ældre herrer på stribe, måske tilfældigt og af høj alder, men påfaldende er det alligevel; og så sker det mord der ikke kan begrundes i alderdomssvækkelse.
De gamle mord får Ruth og Nelson opklaret relativt hurtigt, værre står det til med mordene i den nutid der også truer dem.
Hvis man har en forkærlighed for Agatha Christie og hyggekrimien, så vil man nyde denne, der rummer en god portion uforklarlige mord, en trussel mod politiets egne rækker og gode plots, både i fortid og i nutid.
Huset på klippen
Elly Griffiths
En Ruth Galloway-krimi
Oversat af Lærke Pade
350 sider
Gads Forlag
Udgivet: 09.10.2018
Birte Strandby
