Sjette bog af forfatteren til Hulebjørnens Klan og de øvrige mammutromaner om Ayla og andre skæbner i istiden.
Ayla er igen kvinden i centrum og med sig har hun sin elskede ulv samt sin mage Jondalar og deres datter.
Ayla har sans for at aflæse naturen og hun skal være Zelandoni, det vil sige spirituel leder. Det kræver indvielse i Den Store Moders verden og omfatter besøg i de malede huler og et større (syre)-trip, der er lige ved at tage livet af hende. Samtidigt medfører det en seriøs krise i forholdet til Jondalar, der må tackle effekten af en ’udearbejdende’ hustru. Det er ikke den eneste gang man er mere tilbøjelig til at få Desperate housewifes på nethinden i stedet for mennesker fra 20.000 år før vores tidsregning:
Det er nok ikke utænkeligt, at man rejste i en anden dragt, end den man brugte til fest, men det lyder alligevel påfaldende, når Ayla overvejer ’at skifte fra rejsetøj til noget mere passende’.
Romanen har flere interessante detaljer, men er der mange gentagelser og ikke så vældigt meget nyt i forhold til de foregående bøger i serien. Ayla er fortsat ikke så lidt af en heltinde, der bruger både taktik og våben som en sand Dumask musketer, konstant hjælper sine omgivelser og udbreder sig om teens helbredende virkninger (farvel til Asterix og englændernes varmtvandspauser såvel som teorien om, at te som drik kun er godt 2.000 år gammel). Ydermere foredrager Ayla om vigtigheden af at koge dræbte dyrs tænder og klør, så man undgår smitte.
Jævnt utroværdig og for lang.
Jean M. Auel
Oversat af Hanna Lützen
736 sider
Samleren
Udgivet: 29.03.2011
Birte Strandby
