Det er ikke en roman for sarte sjæle, ej heller for æstetisk søgende personer.
Bjørn Rasmussen bruger i denne debutroman et ret så råt og latrinært sprog, der nok kan skæmme visse læsere bort.
I sin enkelhed beskrives en ung mands enorme besættelse af hans ride lærers krop og bevægelser. Han møder ham på sin mors stutteri i Lemvig, og et næsten masochistisk/sadistisk forhold udvikler sig. Hovedpersonen, hvis navn er Bjørn ligesom forfatteren, drager siden til hovedstaden og har sine erotiske eskapader her. Til slut vender han tilbage til fødeegnen og drages atter sanseløs beruset mod sit tidligere ikon. Han drømmer om at være en pige og kunne føde deres fælles børn, mens han hengiver sig til at læse en stak klassikere, bl.a. Le petit prince.
På de sidste to sider er jeg-fortælleren blevet til et vi. Typografien har ændret sig, og teksten er nærmest et bekendelsesskrift: ”VI ER DET ELASTISKE HYLSTER; DER OMGIVER HELE LEGEMET” etc. Dette vi kan muligvis tolkes som at Bjørn og ride læreren er smeltet sammen til et vi, men måske er det alle mennesker, der menes?
Første del kan udlægges som en ung mands første møde med kærligheden og den hede dynamik, der kan opstå mellem to mennesker. I anden del drager han ud for at møde kærligheden på anden vis. I tredje del vender han tilbage til provinsen. Romanen kan ses som en nutids erotisk dannelsesroman: 1. hjemme, 2. ude og 3. hjem igen.
Ved første øjekast virker romanen noget vulgær, men det er jo udmærket at eksperimentere med sprog og ordsammensætninger, så hvem der tør, skal bare gå i gang.
Rasmussen, Bjørn
Gyldendal, 2011
93 sider
Anmeldt af Hella Sylvest
