Denne krimi indleder med et indblik i en psykopatisk hjerne. Herefter møder vi Flea, der er politidykker og den ene af bogens hovedpersoner. Hun leder efter et liget af en forsvundet kvinde i et oversvømmet stenbrud, og Flea er selv tæt på at miste livet. Den anden hovedperson er Caffery, der leder efter samme lig omend med en anden tilgang til opklaringen.

En anden kvinde findes dræbt. Det ser ud til at være selvmord, selvom hendes eksmand hævder, at det ikke kan være tilfældet. Kvindens hund er også forsvundet, men findes senere i stenbruddet – den er blevet pelset, før den blev smidt derned. Og pludselig stritter opklaringen i alle retninger: Der er ligheder med en sag om salg af legemesdele i forbindelse med afrikansk trolddomskunst, der en unavngiven stemme, der fortæller om hud, der er sære byttehandler, og ligene popper op på de mest uhensigtsmæssige steder.

At politiets repræsentanter også jævnligt bliver ofre – at de bliver truet, eller at deres pårørende gør, er meget almindeligt i krimier. Men her opstår en helt ny og meget kompliceret situation: En politirepræsentant der er tæt på en gerningsmand. Ubehageligt, men praktisk.

Progressionen fremstår filmisk: Der klippes mellem hoved- og bipersoner, og læseren er orienteret om, hvad personerne gør, hvadenten det drejer sig om at flytte rundt på en sandwich eller lede efter et våben. Det sidste virker umådeligt detaljeret og tidsrøvende, og hvis man ikke kan få øje på den filmiske version, så er den megen omhu der anvendes på detaljer og krimien uvedkommende begivenheder og tanker, en gene. Som til gengæld opvejes af en forrygende slutning med mange uhyggelige overraskelser, både i forbindelse med mordene, men også i forbindelse med de mennesker, der for læseren skal repræsenterer normaliteten. Der er en velfortjent opklaring, men der gives ikke garantier for den efterfølgende nattesøvn.

Mo Hayder

Oversat af Michael Krefeld

432 sider

Sohn

Udgivet: 09.03.2012