Maya er en nyser. Hun er tidligere pilot i forsvaret, hun har styr på sine håndvåben og ved hvordan de skal bruges. Hun kan skræmme smalltalk og bullshit væk fra enhver samtale og holder sig ikke tilbage for at overfuse hverken niecens fodboldtræner eller politiet kraftigt, hvis det er nødvendigt. Hun har et blødt punkt, sin toårige datter, som hun følger med webcam både i hjemmet og i børnehaven. Miljøskadet? Lidt måske.

Thrilleren begynder: De begravede Joe, tre dage efter at han blev myrdet. Maya er den sørgende enke, men ikke mere sørgende end at hun lægger en betydelig handlekraft for dagen, for hvem har myrdet Joe og hvorfor? Maya var sammen med Joe, da han blev skudt, men de to gerningsmænd var maskerede, og Maya løb da de skød. Mordet fandt sted fire måneder efter, at Maya havde mistet sin elskede søster der også blev myrdet. Tiltrækker Maya døden, som svogeren mener?

Mayas provokeres af Joes magtfulde familie, der klart ved mere, end de fortæller, selvom de naturligvis aldrig kunne finde på at dræbe en af deres egne.

Der er stil over Maya, når hun i sin næsten one-woman-fight går til angreb på problemerne. Hun finder en del snavs i Joes fortid, hændelser der kan have været medvirkende til hans død, og der bliver konfrontationer med hans familie, men netop som man begynder at sidde og gætte på hvem der er mordere, overraskes man voldsomt. Tempoet er højt og spændingen gennemføres til den usædvanlige slutning, der i kombination med det interessante valg af hovedperson placerer denne krimi i krimieliten.

Harlan Coben

Holdt for nar

Oversat af Paul Bratbjerg Hansen

335 sider

gads forlag

Udgivet: 01.06.2017

Birte Strandby