Lykke er fravær af smerte
Erlend Loe demonstrerer igen enestående humor, overraskende fantasi – og lidt at tænke over.
Rakel er nyskilt, hendes mand er flyttet sammen med en anden, så hun rykker i rækkehus. En dag finder hun en metallem i sin have. Med lidt besvær får hun åbnet lemmen, der afslører en lang trappe ned i jorden: vejen til helvede.
Efter nogle overvejelser går hun ned ad trappen. Nedenfor trappen sidder en dame og sælger adgangsbilletter til helvede. Rakel tjekker helvede ud. Der sker mange ting, tortur og pinsler af enhver slags, og på et et bestemt klokkeslet kan man se, Satan blive fodret. Han ser slet ikke ud, som Rakel havde forestillet sig, faktisk er han ret pæn og meget tiltrækkende. Han er også tiltrukket af Rakel. Måske er det den helt store kærlighed for dem begge.
Rakel får tilbudt job i helvede. Der er flere muligheder, men hun ender med tjansen som leder af Institut for Tegn på Tidens Ende, det vil sige producent af tegn, der overbeviser mennesker om, at enden er nær, hvilket angiveligt skulle få dem til at opføre sig endnu mere fjollet, end de ellers gør. Det kan eksempelvis være pludselig opståen af jordfaldshuller i storbyer. Hun har talent for jobbet, men den dag hun får tilbudt at deltage i afstraffelsen af nogle af synderne, sker der noget med forholdet til Satan.
Underholdende og tankevækkende. Det er nyt, at Satan er i familie med Gud og Jesus. Helvedes indretning minder lidt om Dantes helvede, men straffesystemet er anderledes. Her er også hårde straffe til mennesker der kan lide ananas på pizza og dem der stjæler cykler.
‘Cykeltyveri er et infamt brud på loven. Jeg forsøgte at få den forbrydelse med i de syv dødssynder …’
Helvede
Erlend Loe
Oversat af Susanne Vebel
Illustrationer af Kim Hiorthøy
138 sider
Gyldendal
Udgivet: April 2020
Birte Strandby
