Samlet demonstrerer de 14 essays med fokus på hadetale, ytringsfrihed, menneskerettigheder og humanisme, hvor vanskelig en balance der er tale om, når man samtidigt vil forsvare ytringsfrihed og angribe hadetale.

Klaus Slavensky lægger i kapitlet Har vi ret til at hade? ud med en række uskønne citater fra den frie danske debat. Men skønt indholdet af citaterne kan tolkes som diskriminerende af forskellige grupper i samfundet, så er er det ikke alle udtalelserne der kan kaldes hadeforbrydelser. Hadeforbrydelser er karakteriseret ved to ting: Det er en strafferetlig forbrydelse, og der ligger en diskriminerende årsag til grund for forbrydelsen. Mere diffus er hadetalen, der som en af flere ubehagelige følgevirkninger kan fremme en uønsket social adfærd, som truer den offentlige orden.

Der er mange eksempler på hadetale i bogen. Således drager Rune Engelbrecht Larsen paralleller mellem den antisemitiske retorik under 2. Verdenskrig og dagens antimuslimske retorik, og Mikael Rothstein tager den religiøse retorik under behandling i kapitlet Et par høviske ord om religionernes brutale sprog med vægt på, hvordan talen både skaber guderne og vedligeholder forholdet til dem; hvis man kan latterliggøre en gud, så kan man også ramme hans tilhængere. Rothstein kommer ind på de famøse Muhammed-tegninger, der tolkes som et forsøg på at latterliggøre islam og afslutter kapitlet med at sætte lighedstegn mellem hadetale og behovet for at få styr på sin selvforståelse.

Jens Lohmann har skrevet et spændende kapitel om hadefuld litteratur, herunder om censuren af så forskellige værkers som Tintin i Congo og Bent Hallers Katamaranen. Lohmann kritiserer i den forbindelse den censur, der tilsyneladende ved, hvad der er godt for os. Og nævner i øvrigt eksempler på præcedens for, hvornår ytringsfriheden er krænket, og hvornår der er tale om en hadeforbrydelse..

I et kapitel om romaerne i Europa påviser Malene Fenger Grøndahl stigende frekvens af diskriminerende debatindlæg om romaer i blandt andet Rumænien. I det hele taget bliver ytringsfriheden brugt til grænsen, og hadetalen rammer jøder, muslimer, bøsser, romaer. Birte Weiss beretter om, hvordan hadetalen satte blus på krigen i Bosnien, og et andet essay fortæller om sange og musik, der bliver brugt til at supportere diskriminerende tanker og handlinger.

Bogen giver et bredt indtryk af hadetale og de medfølgende risici, men også af hvordan man politisk forsøger at tackle hadetale uden samtidigt at reducere ytringsfriheden.

Bidragsydere er: Rune Engelbrecht Larsen, Jens Lohmann, Klaus Slavensky, Malene Fenger Grøndahl, Birte Weiss, Mikael Rothstein, Thomas Brudholm, Ursula Owen, Cecilie Banke, Ole Reitov, Rikke Frank Jørgensen, Niels Bjerre Poulsen, Lynda Gilfillan, Göran Rosenberg. Desuden er Danske PENs charter indeholdt i bogen.

Red.: Rune Engelbrecht Larsen, Jens Lohmann og Klaus Slavensky

256 sider

Informations Forlag

Udgivet: 23.08.2013