En plads i verden, der gør ens holdninger betydningsfulde og ens handlinger effektive…(Hannah Arendt)
I et grundigt gennemarbejdet, værdifuldt og omfattende værk får vi kvalificeret ramt på medborgerskab, deltagelse i demokrati, problemer med manglende engagement i fællesskaberne og integrationsvanskeligheder. Bogen enhver medborger burde læse – også politikere.
Medborgerskab har længe været et hot emne i skolen jævnfør Mattias Andersson, Anette Faye Jacobsen og Christiane Mossins Det er enhvers ansvar – medborgerskabet i skolen – en del af børnenes opdagelse. For opdragelse og oplysning af de voksne må man se på Dansk velfærdshistorie af blandt andre Jørn Henrik Petersen.
Når medborgerskab i skolen og i det øvrige samfund trækkes frem, kan det skyldes, at det er under pres i disse tider, hvor politikerlede truer med at påvirke den enkeltes engagement og dermed øger risikoen for tilbagetrækning fra den demokratiske debat i samfundet; men som Per Mouritsen skriver, så kan det manglende engagement modvirkes af kritisk offentlighed og en public service-orienteret presse der udfordrer alternative dagsordener med andre visioner og argumenter. Det er i den forbindelse vigtigt at koble universiteterne på den offentlige debat, ligesom det er essentielt, at også politikerne sætter sig ind i medborgerskabsbegrebet og sammenhængen til velfærdsstaten. Blandt andet så man ikke fra politisk side forsøger at reducere de sociale ydelser til alle andre end de svagest stillede, for ifølge nyere forskning på området forbindes opbakning til velfærdsstaten med netop den universelle ydelsesstruktur, der kræver at alle skal bidrage, og alle skal have adgang til velfærdsstatens ydelser og deltagelse i dens institutionelle fællesskaber.
En anden årsag til medborgerskabsdebattens fornyede aktualitet skyldes indvandring og flygtningestrømme, der har skabt tvivl om rettigheder og pligter i forbindelse med statsborgerskab, medborgerskab og ikke mindst kultur. Her konkluderer forfatteren, at
…der er ingen modsætning mellem en liberal integration der stiller krav og imødekommelsen af individers kulturelle identiteter med systematisk ligebehandling, respekt og diskriminationsbekæmpelse – begge dele styrker medborgerlige inklusionsstrategier for et demokratisk samfund.
Folkeskolen er afgørende for medborgerskabsforståelsen, og det er også her kultur og religion skilles ud af medborgerbegrebet, for det skal ikke være folkeskolens opgave at stå for den religiøse opdragelse:
En model, hvor skolen beskriver sig selv som korrektiv til en bestemt ikke-liberal religion og desuden kobler både national identitet, liberale værdier og medborgerskab til luthersk kristendom, er næppe fremmende for et bredt integrerende dannelsesprojekt.
Dette er helt i tråd med tanken bag friskolerne: At religionsundervisningen var og er forældrenes ansvar – ikke skolens.
Der er oplæg til mange væsentlige diskussioner. Per Mouritsen gør rede for medborgerskabets historiske baggrund, og de relevante teoretikere inddrages og diskuteres. Værket har også bud på de mere prekære tvivlspunkter såsom retssikkerhed, antiterrorlovgivning og overvågning. Samtidigt er sproget personligt og kritisk: moderne finanskapitalismes manipulation, asymmetrisk information og voldsomme konsekvenser for uskyldige.
Begrebet borger defineres i tre punkter, 1) at være aktiv i samfundsliv og politik, 2) at have borgerrettigheder, det vil sige beskyttelse mod overgreb, ejendomsret, valgret og valgbarhed, sociale rettigheder, og endelig 3) at være juridisk og politisk medlem af det danske samfund.
Per Mouritsen omtaler også den neoliberalistiske krise og det forfatteren kalder lavvækstfælden, hvis følgevirkninger blandt andet er faldende produktion og manglende støtte til iværksættelse og innovation, hvilket igen underminerer den private velstand der er velfærdsstatens forudsætning, Set fra den vinkel kan man godt spekulere på, hvor klimaproblemer og overproduktion kommer ind i tankegangen. Men uanset indvendinger så er værket uvurderligt i sin inddragelse af de mange forskellige vinkler på medborgerskab.
… og især fra Kant forbindes med den kosmopolitiske holdning, at også vores nationale forankring er foreløbig og principielt sekundær i forhold til vore forpligtelser mod alle andre mennesker (fornuftsvæsener) i verden.
En plads i verden – Det moderne medborgerskab
Per Mouritsen
580 sider
Gyldendal
Udgivet: 2015
Birte Strandby