Gudløse hjerner – Et opgør med de nye ateister

En ateist er en person der ikke tror på Gud. En nyateist er en der samtidigt opfatter troen på Gud som himmelråbende stupid og vanvittig.

Et muligvis tiltrængt opgør med nyateismen baseret på kommentering (og tilbagevisning) af blandt andet bøger og udtalelser fra Richard Dawkins, Sam Harris og danske Lone Frank.

Bogen indledes med en begrundelse for kritikken og lidt om nyateisternes tilværelse i medierne. Eksempelvis illustreres med den nyligt oppiskede stemning i forbindelse med traditionen for fadervor i nogle folkeskoler, hvordan ’de nye ateister ligesom religiøse fanatikere har et kronisk forhøjet krænkelsesberedskab…’

En anden nyateistisk kæphest er indvendingen mod at støtte en folkekirke, hvis man ikke er kristen, og bogens svar er, at folkekirken grundlæggende er med til at sikre religionsfrihed, og dermed er basal for frihed, samvittighed, menneskerettigheder og demokrati.

Forfatterne går langt for at forklare forskellen mellem tro og viden. Et for et tilbagevises alle nyateisternes angreb på tro og religion, og man er umiddelbart tilbøjelig til at give forfatterne ret: Mange af nyateisternes påstande virker populistiske. Problemet med bogen er, at de mange negative adjektiver nærmest overdøver den i øvrigt udmærkede argumentation, og man kan undre sig over forfatternes svælgen i udtalelser, der humoren til trods bringer dette bog-angreb ned mod det letkøbte niveau, hvor nyateisterne hævdes at befinde sig:

Dawkins hvis infantile humor ligger niveauet under pruttepuder…

… Russell, der er så gennemført upoetisk og metaforblind, at han sikkert har kurtiseret sin kone i kancellisprog,…

…nyateisterne tror ikke, at religion handler om værdier, men om nisser og tandfeer.

Det er naturligvis ikke uden underholdningsværdi, men en vis sortering i irriterede udbrud kunne have gjort budskabet mere klart.