Jurist og forfatter Maria Grønlykke sætter spotlight på Ellen Hørup i biografien ”Godt for sandheden at ikke alle lever af at sælge flæsk. En biografisk fortælling om Ellen Hørup”. Det er der kommet en interessant og læseværdig beretning ud af.
Ellen Hørups navn får næppe en klokke til at ringe hos ret mange. Desværre. Vi kender efternavnet ganske godt. Hun var datter af den berømte Venstrepolitiker Viggo Hørup, der senere slog sine folder på Politiken. Men Ellen Hørup var – ligesom sin far – også en bemærkelsesværdig person, der fortjener at blive husket. Dét gør Maria Grønlykke noget ved med ”Godt for sandheden at ikke alle lever af at sælge flæsk”, der beretter om Ellens liv fra start til slut.
Maria Grønlykke tegner et kort portræt af de to forældre som optakt til fortællingen om Ellen (født 1871). Lige fra barnsben var Ellen en flittig og intelligent pige. Hun blev indskrevet hos frk. Zahle og tog derpå studentereksamen på et privat kursus. Hendes evner udi at skrive var tydelige, men datidens muligheder og begrænsninger var – sandsynligvis – medvirkende til at hun valgte at blive tandlæge.
Ellen havde et særligt talent for sprog. Hun rejste meget og kom til at oversætte og skrive artikler. Som ung giftede hun sig med Vilhelm Nielsen og de var gift i 25 år. Herefter skilles de, men bevarede et venskab.
Ude i verden lurede krig og ufred. Ellen fattede sympati for fredsbevægelsen. Det blev begyndelsen på en stime af aktiviteter der skulle fremme kvindesagen, fredssagen og børns rettigheder – for blot at fremhæve tre mærkesager, som hun flittigt kæmpede for på kongresser og ved at skrive artikler derom.
Ellen var om noget pacifist, og blev påvirket af datidens suffragetter. Hun mødte mange indflydelsesrige og betydningsfulde personer, som hun blev inspireret af og selv kom til at påvirke med sine markante meninger. Hun var en moderne kvinde, der stiftede bekendtskab med Steiner.
Hendes liv tog en vigtig drejning da hun midt i livet – i 1920 – rejste til Rom og bosatte sig. Her forelskede hun sig i en munk. De to boede sammen i en lang periode. Siden fokuserede hun al sin energi på at skrive om de krige og den ulykke, der var i verden. Hendes ønske var at sætte fokus på uretfærdighed.
Da hun mødte censur forud for 2. Verdenskrig, fordi hun flittigt berettede om Mussolini, nationalismen og nazismen, måtte hun finde en ny mærkesag. Det blev børnene! Som en ny Sabroe kæmpede hun for udsatte børn helt til sin død.
Maria Grønlykke har skrevet en uhyre veloplagt og velformidlet bog om en fascinerende kvindeskikkelse, der er værd at stifte bekendtskab med. Forfatterens egen fascination er tydelig og smitter af. Stoffet er veldisponeret og letlæseligt. Efter endt læsning glæder man sig over at være beriget med fortællingen om denne markante kvinde og skribent.
Godt for sandheden at ikke alle lever af at sælge flæsk. En biografisk fortælling om Ellen Hørup
Forfatter: Maria Grønlykke
Forlag: Gyldendal
216 sider. Hæftet
Udgivelsesdato: 12. 9. 2019
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
Kritik af børneforsorgen i Forældrebladet udgivet af Ellen Hørup 1943-1950
E-bog ved Holger Terp læs her:
http://www.fredsakademiet.dk/library/Forsorg.pdf
Og
Genudgivelse af Ellen Hørups bog: Hvorfor får vi krig?
Fredsakademiet har i dag publiceret journalistens Ellen Hørups lille og meget sjældne bog Hvorfor får vi
krig? fra 1938. kort før anden verdenskrigs udbrud.
http://www.fredsakademiet.dk/library/Hvorfor.pdf
Bogen er en analyse af stormagtpolitikken i perioden op til verdenskrigen.
Ellen Hørup blev beskyldt for, at hun ikke vidste, hvad hun skrev om, når hun som den første kvinde i
Danmark beskæftigede sig med udenrigspolitiske emner. En af hendes kritikere i så henseende var Erik
Seidenfaden på Information. Det er dog ikke lykkes mig, at finde en eneste faktuel fejl i bogen.
Ellen Hørups liv og gerning er aktuelt genstand for en øget interesse. I 2019 er der udkommet to biografier
og en antologi: Kritik af børneforsorgen. Sidstnævnte udgivet af Fredsakademiet.
En problemstilling rejser Hvorfor får vi krig? dog Den internationale våbenhandel op til anden verdenskrig.
Hermed er bolden givet op til historikerne.
Holger Terp