Bogen om Ellen Hørup er den tredje i rækken om danske foregangskvinder eller -mænd skrevet for unge læsere. De to første handler om kvinderetsforkæmperen Nina Bang og Karen Jeppe der var leder på et børnehjem i Tyrkiet og på sin egen måde støttede armenierne.

Ellen Hørup er ligeledes en markant skikkelse. Hun er født i 1871 og en ivrig sportsmand i en tid, hvor det var upassende, at kvinder dyrkede sport. Siden kæmpede hun for fred og medmenneskelighed. Hun uddannede sig først til tandlæge men kom med tiden til at oversætte og skrive artikler. Hun rejste meget, og oplevede at rejse rundt med Gandhi, hvis ideer om fred hun fandt inspirerende. Tilbage i Danmark skrev hun om Gandhi og hans fredelige kamp mod kolonimagten England.

Ellen Hørup talte også børnenes sag, især dem på børnehjem, og hun gik ind for, at de fik omsorg og trøst, og ikke straf og tæsk som var anerkendte opdragelsesmidler på tidens børnehjem, herunder på det ofte omtalte Godhavn.

Historien om Ellen Hørup er mere dramatisk end de to foregående historier, men hun lever jo også under to verdenskrige og er selv en oprører mod de normer og systemer der undertrykker børn og kvinder.

Bagerst i bogen er en ordliste med forklaringskrævende ord som andelsbevægelse, diskrimination, socialist, og det er nok nødvendigt, hvis bogen skal ramme en ung læser. Der er gjort en indsats for det læsevenlige med bindestreg i sammensatte navneord og relativt korte sætninger. Der er fine forklaringer på Gandhis oprør, Ellen Hørups protester og dagligdagen på et børnehjem, men kan man forudsætte, at målgruppen ved, hvad 1. og 2. verdenskrig er?

Et portræt af denne forkæmper for fjernelse af revselsesretten kan man finde i Maria Grønløkkes Godt for sandheden at ikke alle lever af at sælge flæsk.

Ellen Hørup

For fredens og børnenes skyld

Serien: De gik forrest

Kåre Bluitgen

43 sider

Forlaget Tøkk

Udgivet: 05.06.2020

Birte Strandby