Minimalistisk kortroman for unge og voksne
Er kortromaner trendy?
Først var det Minna der manglede et øvelokale. Minna manglede et øvelokale, fordi hun var blevet brændt af af sin kæreste. Hun var i sorg. Sorg er også temaet i Max Porters Sorg er et væsen med fjer. Her har den lille familie mistet kone og mor og i stedet fået kragen der personificerer – kan man sige det, når det er en fugl? – sorgen. Sorgen er ikke let at leve med, og det er også det vores hovedperson, i På Bornholm må man græde overalt opdager. Hun, Maria, har mistet sin papfar, hendes mor har mistet sin mand, og hendes yngre brødre har mistet deres far. Der er sorg nok til alle. Men vores hovedperson har englænderen Elliott, som hun elsker, og hendes far lever.
Maria sender sin englænder med flyet, og tager imod sin mors invitation til at komme over og holde ferie med familien på Bornholm. De besøger Hammershus, spiser frokost og agerer normal familie. Alt er roligt, men iblandes minder om Tore der døde pludseligt og efterlod dem fattigere. Maria tænker på det sidste hun hørte og så til Tore, hun nærmest leder efter lidt skyldfølelse, men har egentligt bare opført sig som en gennemsnitlig teenager. Moren er langt hårdere ramt men er nødt til at holde sig kørende af hensyn til de mindre søskende, og Maria må tage sine egne kampe med veninden Amalie og vennen Sylle på sidelinjen.
En pæn og indfølende lille ting, der måske belyser hvordan sorgen kan paralysere vitale organer og områder i hjernen, hvor følelserne bor.
Martha Flyvholm Tode
På Bornholm må man græde overalt
96 sider
Høst & Søn
Udgivet: 12.01.2017
Birte Strandby
