Hvad får man, hvis man blander Thomas Hardy, Erskine Caldwell og Jane Austen og tilfører sproget en Jeppe-på-bjerget bondskhed?
Ja, det kan man aldrig vide, men det kunne blive noget i retning af Gården Den rene Ynk, en lidet appellerende oversættelse af titlen Cold Comfort Farm. Hensigten er sandsynligvis at skabe noget humoristisk, og det lykkes så nogenlunde. I hvert fald kan man sagtens forestille sig, at romanen fungerer fint som komedie, og englænderne har da også filmatiseret den flere gange senest i 1995 med blandt andre Ian McKellen og Stephen Fry på rollelisten.
Men hvis man er Austen-læser, kan man indledningsvist godt blive forvirret, for hvad er det for en humor, vi møder? Der er falden-på-halen-komik, et tilstræbt naivt bondesprog, og nogle interessante men også specielle nytænkte metaforer:
… lige så hurtigt som en avisejer er ude for at forklare sin kandidats nederlag i suppleringsvalget.
Til gengæld vinder fortællingen ved nærmere bekendtskab, og selv den lidt irriterende Flora virker helt sympatisk mod slutningen.
Flora er forældreløs og fattig. Derfor finder hun med sin venindes hjælp frem til familiemedlemmer, der kan have hende boende. Familien Starkadder i Sussex tilbyder hende et hjem for at retfærdiggøre en stor uret, et af familiens medlemmer engang har begået mod hendes far.
Det viser sig, at familien har sit at slås med, og Flora der er nævenyttig og handlekraftig som Jane Austens Emma går i gang med at løse problemerne, og fikser både et bryllup, en skuespillerkarriere og andet.
Romanen er fra 1932, og det er muligvis også den tid den foregår i. Læseren sidder dog stadigt tilbage med en gåde: Hvad er en fjernseerskive, der angiveligt viser ansigtet på personen i den anden ende af telefonlinjen?
Claud drejede på fjernseerskiven og morede sig med at betragte Floras … ansigt.
Gården Den rene Ynk
Stella Gibbons
Oversat af Mette Egerod
270 sider
Sort Kat
Udgivet: 2019
Birte Strandby
