I løbet af efteråret er der udkommet flere romaner, hvor skade eller sygdom har været udgangs- og omdrejningspunktet: En dåre fri af Beate Grimsrud om skizofreni, Et helt nyt liv af Lisa Genova om unilateral neglekt. I begge romaner er den skadesramte selv fortælleren. Således også Saalbachs roman, hvor Andreas pådrager sig en hjerneskade, da han fortabt i en sms-udveksling bliver ramt af et snowboard under en skiferie med familien.
Da han vågner, er alt forandret. Han har vanskeligt ved at huske, og de sidste fire måneder før ulykken er for evigt slettet af harddisken. Han genkender i første omgang hverken sine forældre eller sin kone og slet ikke sine børn. Det er ikke blot motorikken og hukommelsen, der er blevet mangelfuld, men hans personlighed er totalt forandret, og det lykkes ham med vulgære kommentarer at frastøde såvel sin kone som kunderne i det firma, han har sammen med to kolleger.
Tilsyneladende ønsker han at genfinde sin tilværelse som erhvervsmæssig pengemager, og det chokerer hans nye macho-jeg at opdage, at han før ulykken havde et forhold kørende til en mand. Han udvikler en særlig synskhed, som han kan sælge dyrt i forbindelse med virksomhedsudvikling, men det lykkes ham alligevel langsomt men sikkert at ødelægge alt, hvad han har af forhold til sin kone, sit arbejde, til den mand han angiveligt skulle have elsket – og til sidst sig selv.
Romanen er en tæt beskrivelse fra indersiden af en hjerneskade, og den rører ved tidens hjerneforskning og sammenhængen mellem følelser og forskellige centre i hjernen. Er der for eksempel et moralsk center?
Astrid Saalbach
333 sider
Gyldendal
Udgivet: 12.10.2011
Birte Strandby
